De største hits fra 2025

Læsetid: 1:16 min (380 ord)

Hej alle sammen

Glædelig jul:-)

Jeg tænkte, jeg lige ville slutte året med at sende jer en top 5-liste over de mest populære indlæg fra året der gik.

Det kunne jo være, at du var gået glip af nogle af dem. Eller bare gerne ville genbesøge dem. Vi starter nedefra:

5. pladsen: Løsningen på alle dine problemer
I dette indlæg deler jeg mit foretrukne råd, der kan bruges effektivt på mere eller mindre alle problemer. Det kræver dog, at du suspenderer dit ego, hvis du vil bruge det. Læs med her.

4. pladsen: Vi kan klare mere, end vi kan tåle
Menneskets største superpower er vores evne til at tilpasse os. Det er måske også vores værste fjende. For vi kan klare meget mere, end vi kan tåle.

3. Pladsen: Er dine kollegaer for gode?
Det er oplagt at tro, at det handler om at skaffe mest muligt talent til sit team. Men noget tyder på, at det kan ende dårligt. Læs indlægget om de dygtige kollegaer her.

2. pladsen: Du har ikke mødt den seneste version af dig selvDette livsbekræftende indlæg blev det næstmest læste indlæg hele året. Det handler om den vildfarelse, at mange af os tror, at vi ikke kommer til at ændre os i fremtiden. Og det er heldigvis forkert. Find indlægget lige her.

1. pladsen: Du brugte ChatGPT? Og af den årsag er jeg ude
Der findes mange faldgruber, når vi bruger AI. En af dem er overset og handler om psykologi. Det blev det mest populære indlæg hele året, og du kan læse det lige her.

Vi er nu Danmarks 8. største by

Dette nyhedsbrev, 2 minutter, endte året med et 63.659 tilmeldte læsere. Det betyder, at vi målt på indbyggertal nu er Danmarks 8. største by. Hvilket jo er bananas på den helt vidunderlige måde.

Vi passerede Kolding i sidste uge – en by, der er kendetegnet ved ikke at have noget at byde på.

2 minutter derimod, vi går stålsat efter at blive Danmarks 5. største by, og Randers og Esbjerg forsøger desperat at opdatere deres bosætningsstrategi. Giv op er meldingen herfra.

Glædelig jul.

Og tusind for at læse med. det betyder alverden for mig, at du har lyst til at bruge tid på mine skriblerier.

Slut

Faglige indsigter til videbegærlige mennesker

Tak, fordi du læste med. Hvis du kunne lide indlægget, så hop med på mit nyhedsbrev. Her får du hver 14. dag en ny indsigt om adfærd, der er brugbar og tankevækkende. Mailen er helt kort og kan læses på under 2 minutter. Over 63.000 er allerede med i klubben.