Lad os komme til sagen med det samme:

AI kan allerede nu effektivisere en masse arbejdsopgaver.

Men her er et overset problem ved at bruge AI til at effektivisere sit arbejde:

Hvis jeg kan se eller mærke, at billeder, tekst eller proces er AI-genereret, bliver jeg instinktivt ligeglad med det.

Måske har du også haft den oplevelse?

Jeg kender i hvert fald mindst én kunde, der ved, hvad jeg taler om.

Jeg var til ledermøde hos kunden for nylig.

Her havde en leder lavet en konkurrentanalyse, han skulle præsentere for resten af gruppen.

Det var objektivt en fin analyse, men hans problem var, at han startede med at sige, at han havde brugt ChatGPT til at lave den, og at det kun havde taget ham 45 minutter.

Jeg tror, han forventede applaus og interesse, men i stedet kunne man bare se, hvordan lyset slukkede i øjnene på gruppen, der slet ikke kunne dele hans begejstring over egen effektivitet.

Samtidig fik han et par ekstraordinært kritiske og semi-ironiske kommentarer med på vejen, da han præsenterede analysen.

Reaktionen i gruppen bygger på to psykologiske principper, som jeg tror, AI-entusiasterne undervurderer.

Det første princip er: Input bias.

Input bias betyder, at vi automatisk tror, at et produkt er bedre, hvis der er lagt en stor indsats i det.

Det er okay, hvis du synes, det er en dum tommelfingerregel, men det er nu engang sådan, det er.

Det er også derfor, der er god marketing i ord som ’håndlavet’ og ’hjemmelavet’. Det antyder, at der ligger en stor indsats bag.

Og produktet vil sandsynligvis blive vurderet bedre, fordi dine modtagere oplever, at der ligger meget hårdt arbejde bag.

Men det omvendte gælder jo også.

Så hvis du laver en lynhurtig konkurrentanalyse og nærmest blærer dig med, hvor lidt det har krævet af dig, vil modtagerne automatisk blive mistænksomme.

Det andet princip er: Reciprocitet.

Princippet er kodet helt ind i vores knogler. Det betyder, at vi giver til dem, der giver til os.

Du flytter for mig. Jeg flytter for dig. Vi inviterer jer på middag, I inviterer os. Du hjælper mig op til en deadline, jeg hjælper dig.

Men igen: Det omvendte er også sandt.

Så hvis AI-helten ikke har brugt tid på sine ting, gider jeg sgu da heller ikke.

”Jeg har slet ikke brugt tid på denne konkurrentanalyse, og nu skal I høre på den i en time.”

Nej tak, det føles forkert.

Så selvom vi objektivt burde jagte den mest effektive løsning, er der mange psykologiske mekanismer i spil, og de drukner sommetider i hypen om, hvor effektive vi kan blive.

Faktisk er det er double trouble.

Vi tror automatisk, at produktet, teksten, ydelsen, videoen eller præsentationen er dårligere, hvis den er AI-genereret.

Hvis vi ovenikøbet mærker, at du er begejstret over, at du ikke behøvede at gøre en indsats, er vores instinktive svar:

”Og af den årsag er jeg ude.”

Måske er det bare en overgangsfase lige nu, hvor man rent faktisk stadig kan se forskellen. Hvem ved?

Men her er et godt råd: Lad være med at blære dig med, at du ikke har gjort en indsats.

Det er menneskelig natur at give dig 03, når vi hører om det.

Mit AI-projekt for normale mennesker med et arbejde

For to år siden skrev jeg ud til jer, at jeg måske lavede et AI-projekt til os, der godt ved, at vi skal blive bedre til at bruge AI, men har travlt med madplaner, hundeluftning og uplanlagte skænderier.

Altså os normale mennesker, der bare vil lære, hvordan man bruger AI til at løse vores opgaver på en smartere måde.

Os, der godt forstår, at det er smart at blive mere effektiv med AI, men også trives fint med at bevare vores kritiske sans undervejs.

Os, der scroller hurtigt videre, når vi ser overskriften: ’Det har været en vild uge i AI’.

Who cares?

Jeg vil bare gerne lære at bruge det, få det implementeret i hverdagen og undervejs reflektere over, hvordan jeg bevarer min arbejdsglæde undervejs.

Måske har du det også sådan?

Jeg ved ærlig talt ikke, om det bliver til noget, men nu har jeg tænkt over det i to år, så måske det snart er tid.

Du skriver dig op i Netvairket lige her. Så skal jeg nok give lyd, hvis jeg trykker på knappen:-)