Jeg elsker udtrykket: Vi kan klare mere, end vi kan tåle.

Det kommer fra min ven Chris MacDonald. Han bruger det til at beskrive, hvordan menneskeartens største trumfkort – vores evne til at tilpasse os – også er en af vores største fjender.

Vi kan fx klare mere stress, end vi kan tåle.

Vi kan arbejde os igennem lange perioder, selvom kroppen sender os alle mulige advarselssignaler som søvnløshed, hukommelsesbesvær og hjertebanken.

Det kan vi sagtens klare.

Men mange kan ikke tåle det. Og regningerne dukker op i postkassen for tusindvis af danskere hver dag.

Eller hvad med stillesiddende arbejde?

Det går direkte imod 250.000 års evolution at sidde ned på en stol hele dagen uden nævneværdig bevægelse.

Men vi kan klare det alligevel. Også selvom vores mentale helbred går i stykker, hjernen duer elendigt, og kroppen visner hen.

Vi kan klare det, fordi vi kan tilpasse os. Men det er et klassisk eksempel på magisk tænkning, hvis vi tror, at det er gratis.

Der er især ét studie, som har lært mig noget bekymrende om vores evne til at tilpasse os en dysfunktionel hverdag.

Studiet* blev foretaget af søvnforskeren David Dinges og hans kollegaer.

I studiet blev forsøgsdeltagerne inddelt i 3 grupper:

Derefter testede de gruppernes evner til at løse opgaver over de næste 2 uger, imens deltagerne enten fik deres stabile 8 timers søvn om natten eller systematisk blev frarøvet nattesøvnen.

Her er resultaterne:

Gruppe 1 med 8 timers søvn klarede sig forventeligt nok stabilt. Glem dem.

Gruppe 2 med 6 timers søvn blev gradvist dårligere. Efter 10 dage var de lige så langsomme og lavede lige så mange fejl, som folk der ikke havde sovet i 24 timer.

Tænk lige over, hvor ringe du ville være til dit arbejde, hvis du skulle udføre det uden at have sovet natten før.

Eller sagt med resultater fra andre søvnstudier: Når du ikke har sovet en hel nat, fungerer du på niveau med en person, der lige akkurat har for høj promille til at køre bil.

Gruppe 3 med 4 timers søvn præsterede allerede efter 7 dage på niveau med mennesker, der slet ikke har sovet i 48 timer.

Tænk lige over det igen: Du ville være en komplet zombie, hvis du ikke sov i to nætter. Det er de færreste, der overhovedet kommer til at prøve det i et helt liv.

Men hvis du kommer ned på 4 timers søvn om natten på grund af små børn eller andre af livets frispark, så vil du efter en uge løse opgaver på niveau med en, der ikke har sovet en hel weekend.

Men nu kommer det allermest interessante:

Alle objektive målinger viste, at deltagerne i gruppe 2 og 3 blev gradvist ringere for til sidst at præstere som spritstive paddehatte.

Men hvad syntes de selv?

Hvad svarede de på spørgsmålet: Hvordan synes du selv, det går?

I starten af de 2 uger gav de udtryk for at være søvnige og kunne godt se, at de blev dårligere til at løse opgaverne.

Men stille og roligt forsvandt den oplevelse. Ca. 10 dage henne i eksperimentet gav de udtryk for, at de ikke var særligt søvnige, og at de løste opgaverne fint.

Objektivt klarede de sig elendigt. Subjektivt syntes de, at det gik godt.

Med andre ord: De havde lavet en dysfunktionel tilpasning.

Så ja, du kan måske klare dig med 6 timers søvn. Men kan du tåle det?

* The cumulative cost of additional wakefulness: dose-response effects on neurobehavioral functions and sleep physiology from chronic sleep restriction and total sleep deprivation