Hver gang min spisemakker går på toilettet, når jeg er på restaurant, kommer jeg til at tænke på et bekymrende studie fra 2014.

Du kan lige så godt få konklusionen til at starte med: Vi mennesker har utroligt svært ved at sidde alene med vores tanker.

Og vi er villige til at gå meget langt for at undgå dem.

Her er studiet, som den berømte psykolog Daniel Gilbert og hans kollegaer gennemførte, og som senere blev publiceret i Science*.

Forskerne satte forsøgspersoner alene i et rum. Derefter tog de deres telefoner og andre adspredelser fra dem og gav dem en meget simpel instruktion: Bliv siddende i rummet uden at lave noget.

Forskerne troede ikke, det ville blive svært.

Som en af dem sagde til tidsskriftet The Atlantic: ”Vi har en kæmpe hjerne, der er fyldt med minder og evnen til at generere fantasier, så hvor svært kan det være at sidde alene med sine tanker i et par minutter?”

Ret svært.

Forsøgspersonerne rapporterede, at det var ubehageligt at sidde alene med tankerne, også selvom der kun var tale om 6 til 15 minutter.

Det var så svært, at flere forsøgspersoner simpelthen ikke magtede at følge instruktionerne.

I et tilfælde havde en forsker glemt en kuglepen i rummet, og forsøgspersonen begyndte efter to minutter at skrive en todo-liste.

I et andet eksempel brugte en forsøgsperson de udleverede instruktioner til at lave origami og folde en fugl.

Faktisk vil vi nærmest gøre hvad som helst for at undgå at sidde med vores tanker. Og så er vi fremme ved det lettere bekymrende element ved studiet.

For det havde et sadistisk twist.

I en af de 11 variationer af studiet gav man forsøgspersonerne en mulighed, der faktisk ikke burde være en mulighed.

Man gav dem ledninger på kroppen og gav dem simpelthen mulighed for at give sig selv stød.

Altså: Du kan sidde alene med dine tanker, eller du kan give dig selv stød.

Til forskernes store overraskelse valgte 67 procent af mændene og 25 procent af kvinderne at give sig selv stød.

Og det er på trods af, at de inden studiet havde skrevet under på, at de var villige til at betale for at undgå stød.

Vi kan ikke finde ud af at sidde med vores tanker. Og med opfindelsen af sutteklud Pro 17 behøver vi heller ikke.

Men der er konsekvenser ved at nægte at være alene med sine tanker. Her er nogle af dem:

Impulsive handlinger:
For mange snacks. For meget telefon. For meget kort-for-hovedet-kommunikation. Når vi ikke kan klare pausen og stilheden, propper vi alt muligt ind i den, der i længden ikke er godt for os.

Dårlige vaner:
Når man vil bryde sine vaner, er det afgørende at blive klogere på sine tanker. Ellers kan vi ikke fange de dårlige undskyldninger og dysfunktionelle tankemønstre i opløbet**.

Ringere kreativitet:
Kreativitet opstår ofte i de frie mentale rum, hvor hjernen får lov at vandre. Der er en grund til, at det faktisk er rigtigt, at vi får mange gode ideer i badet***.

Og hvad kan vi så gøre ved det? Jamen, du ved det jo godt. Det handler om øvelse i det små.

Drop podcasten, imens du træner. Kig ud i luften i 10 minutter uden at starte Netflix. Eller prøv som mig, selvom det vil virke meget underligt: Lad være med at tage telefonen frem, når din spisemakker går på toilettet.

* Just think: The challenges of the disengaged mind

** Lyt fx til mit interview med Anne Gaardmand, hvor vi taler om et af de tankemønstre, nemlig sort-hvid-tænkning.

*** Lyt fx til mit interview med Pia Hauge, hvor vi taler om, hvad pauser gør for vores kreativitet og energi.