Den der knap i fodgængerfelter, du kan trykke på for at få grønt lys? Mange af dem virker ikke.

Det samme gælder for knappen i elevatoren, du kan trykke på, når du vil spare 2 sekunder og få døren til at lukke hurtigere.

Konceptet kaldes placebo-knapper*, fordi de giver os en behagelig oplevelse af fremdrift, selvom de i virkeligheden slet ikke virker.

Vi mennesker elsker nemlig at ’gøre noget’. Det giver os en følelse af kontrol. Også selvom handlingen ikke har nogen effekt.

Denne forkærlighed for handling kaldes for action bias.

Problemet er, at vi overvurderer handlekraft, imens vi glemmer at blive hængende for at se, om der egentlig kommer noget fornuftigt ud af al den handling.

Action bias hærger mange danske arbejdspladser, men lige i disse dage overværer vi et decideret skoleeksempel på problemet.

Jeg taler selvfølgelig om Folketingsvalget.

Flere studier viser forudsigeligt, at vælgere belønner politikere for at ’gøre noget’, også selvom det ikke løser problemet**.

Så hvad gør politikerne?

Jamen de handler selvfølgelig. Hvordan? Ved at sætte nye ting i gang.

Udspil, pakker, reformer.

Det lyder forførende og fint. Ambitiøst og handlekraftigt.

Men nu skal jeg fortælle dig, hvad der virker i den virkelige verden:

I-M-P-L-E-M-E-N-T-E-R-I-N-G.

Her er min valgplakat:

Hey Bente, kan du huske de der 25 giga-ting, vi allerede har sat i gang. Lortet sejler. Stem på mig, så fikser jeg det.

Problemet er selvfølgelig, at ingen gider høre på det budskab.

Implementering er usexet, langsommeligt, besværligt og skaber ingen overskrifter.

Desværre er det også den absolut væsentligste disciplin at mestre, hvis man vil skabe en reel forandring.

Og det har store konsekvenser for vores samfund, at det er så lavstatus at tale om i den politiske debat. For det betyder, at vores reformer ofte kuldsejler.

Professor Nina Smith blev tilbage i 2020 formand for Reformkommissionen, der netop skulle undersøge, hvorfor tidligere reformer ikke kunne løse samfundets komplekse problemer.

Og du har nok regnet svaret ud: En af de afgørende grunde til de mange fallerede reformer er, at implementering er fraværende i den politiske debat.

Som Nina Smith udtalte i et interview om problemet for nylig: Lige nu ”er der seks store reformer på vej og ingen plan for virkeligheden”***.

Måske har du allerede glemt dem. Men her er de:

Folkeskoleaftalen, ældrereformen, beskæftigelsesreformen, sundhedsreformen, socialreformen og Den grønne trepart.

De er alle kolossale forandringer uden reelle planer for implementering.

Men som du kan høre i valgkampen, er politikerne allerede videre.

Nu skal vi have 4000 lærere mere, fordoble antallet af værnepligtige, ændre skattesystemet, velfærdssystemet og hvorfor ikke kaste moms og afgifter med ind i puljen?

Lad os lave det hele om. Hvad kan gå galt? Vi gør det bare med it. Det har vi gode erfaringer med.

Problemet er, at politik nu om dage handler om at ligne en, der skaber fremdrift fremfor at være en, der skaber fremdrift.

Og konsekvensen er forandringsforstoppelse.

Vi propper forandringer ind i systemer, der i forvejen er proppet med fortidens forandringer.

Og derefter overtræder vi alle GDPR-regler, når vi vader ind på toilettet og peger fingre ad det offentlige, der desperat forsøger at pølse en reform ud.

Sorry for det billede.

Men jeg vil ikke have flere pakker, reformer og magisk tænkning ved børnebordet. Jeg vil have nogle voksne, der ikke stikker af fra opvasken.

Jeg vil have nogen, der gør arbejdet færdigt.

Det er implementering eller magisk tænkning.

Det er Münster eller kaos.

* Der er lavet flere sjove studier af placebo-knapper. Et af dem kan du læse om her hos CNN.

** Et af mange studier viser, at vi belønner politikere, der rykker hurtigt ud til katastrofer og sender penge, men vi belønner ikke dem, der forsøger at forebygge problemet. Det kan du finde her. Sigge Winther Nielsen har også skrevet flere bøger, der behandler dette problem, fx ’Entreprenørstaten’ eller ’Vilde problemer’.

*** Interviewet med Nina Smith kan du finde her i INVI’s gode podcast, der hedder Kompas