Hvis du har læst nogle af mine tekster de senere år, ved du, at jeg er fan af den danske forsker Bent Flyvbjerg. Han er den mest citerede projektledelsesforsker i verden og har for nylig samlet det meste af sin bemærkselsesværdige forskning i bogen: How big things get done*.

Flyvbjerg studerer store projekter – også kaldet megaprojects. Tænk broer, it-projekter, metroer, supersygehuse. Den slags.

Centralt i Flyvbjergs forskning står det, han kalder Jernloven. Jernloven beskriver det fænomen, at mere eller mindre alle store projekter slet ikke lever op til vores forventninger.

Jernloven lyder sådan her: ”Over time, over budget, under benefit – over and over again.”

Med andre ord bliver store projekter forsinkede, de bliver dyrere end forventet – og de kan slet ikke levere de gevinster, som vi blev lovet.

I bogen sætter Bent tal på, hvor galt det står til.

Han har gennem de seneste årtier samlet en database med mere end 16.000 store projekter fra  20 forskellige felter og alle kontinenter – bortset fra Antarktis. Jeg tænker, vi lever med, at der ikke er data fra Antarktis.

Hvad viser dataen?

91,5 procent af projekterne overskrider deadline, bliver dyrere end forventet – eller en kombination af begge dele. 91,5 procent!

Og hvad så når vi inkluderer det faktum, at store projekter sjældent giver alle de gevinster, vi blev stillet i udsigt, da vi satte dem i gang?

Så ryger tallet op på 99,5!

Med andre ord: Kun 0,5 procent af store projekter kan levere på tid, budget og forventede gevinster.

Det er helt skørt.

Lad os tage supersygehusene, hvilket er ét blandt hundredevis af store offentlige projekter i Danmark, der på perfekt vis udstiller Jernloven i praksis.

Ud af de 16 supersygehuse er 13 blevet forsinkede, og 10 er gået over budget. Og de seks, der ikke er gået over budget, har løst det ved at skære drastisk ned på selve projektet undervejs. Færre sengepladser og dårligere faciliteter. Altså ringere gevinster.

0 procent af de 16 supersygehuse kunne ramme tid, budget og gevinster.

Og når man først har beskæftiget sig med Jernloven i et par år, bliver man simpelthen så træt i hele sit korpus, når man hører om de ’uforudsigelige’ problemer, der ramte lige netop ’mit projekt’.

Nye projekter, nye undskyldninger.

”Byggepriserne er blevet dyrere,” hører vi som en begrundelse for supersygehus-skandalen. Ingen kunne jo forudse inflationskrisen.

Men der er altid kriser. Hvis det ikke er inflationskrise, så er det finanskrise, Cubakrise, parforholdskrise.

Det glemmer vi bare, hver gang vi bygger stort. Og det er her ’over and over again’-delen af Jernloven kommer ind i billedet. Vi lærer ingenting af vores fejl.

I stedet planlægger vi naivt efter det, som Flyvbjerg kalder for EGAP-princippet: Everything Goes According to Plan.

Det gør det bare aldrig.

Flyvbjerg viser elegant i bogen, at Jernloven desværre ikke begrænser sig til offentlige anlægsprojekter:

Den gælder for private virksomheder. De kan bare bedre skjule deres problemer for offentligheden.

Og den gælder i privaten: Tænk kælderrenoveringer, tilbygninger, ferie-budgetter.

Ingen kan undslippe Jernloven.

Hvad gør vi så ved det?

Ja, det er selvsagt for stort til at behandle inden for 2 minutter. Men husk, at Bent har været i min podcast lige her, hvor han giver en række gode råd. Og jeg har faktisk overtalt ham til at komme tilbage til efteråret. Her skal vi blandt andet tale om it-projekter. Oh my God, it-projekter …

Den er helt gal.

* How big things get done – The Surprising Factors Behind Every Successful Project, from Home Renovations to Space Exploration.