Her er sammenhængen mellem IQ og stædighed

Læsetid: 1:31 min (456 ord)

Kender du et menneske med høj IQ, som ofte opfører sig stædigt?

Måske undrer du dig over dem: Hvordan kan det være, at de kan udrette så mange ting, men alligevel har så svært ved at håndtere ny data, der viser,  at de tager fejl?

Og hvorfor har de så svært ved at ændre holdning, selvom deres argumenter objektivt er ringere end dine?

I dag får du et bud på en forklaring af fænomenet. Hvor lang tid tager det? Under 2 minutter.

Nyere forskning antyder nemlig, at der kan være noget om det: Folk med høj IQ har nogle overraskende udfordringer. En af dem er, at de er bedre til at snyde sig selv.

Der er simpelthen en sammenhæng mellem IQ og selvbedrag.

Sammenhængen er, at når man har en høj IQ, er man bedre til at bygge kreative efterrationaliseringer, når man møder modstand.

Lad mig give dig to eksempler:

Et studie* viser fx, at jo højere du scorer på en IQ-test, des større er risikoen for, at du falder for stereotyper. Årsagen er, at du er hurtigere til at afkode mønstre.

Med andre ord: Din hjerne er simpelthen hurtigere til at opfange stikord i omgivelserne og tyre konklusioner i kasser. Det er effektivt, men det kan også betyde, at du mister nuancer og beslutter dig for hurtigt. Og hvem gider at genbesøge effektiv kassetænkning?

Hvad værre er, du har måske også svært ved at ændre mening, selvom du får ny data, der viser, at du tager fejl.

Det viser et andet studie** i hvert fald, hvor forskere udvalgte deltagere, der havde scoret højt på evnen til at løse matematiske problemer og analysere tal. Derefter bad man dem vurdere undersøgelser, der gik imod deres personlige overbevisninger. Resultaterne viste, at de klarede sig signifikant ringere end kontrolgruppen med lavere IQ.

Selvom dataen viste, at de tog fejl, opdaterede de ikke deres holdning. Og konsekvensen ser vi dagligt, når ellers kloge mennesker går rundt og holder fast i forældede synspunkter, der ikke matcher dataen, der ligger foran snotten på dem.

Og bare lige for en god ordens skyld: Vi taler ikke om Rainman*** her. Vi taler om normale mennesker med en over gennemsnitlig IQ.

Hvorfor hænger det sådan sammen? Psykologers primære hypotese er, at vi altid kæmper imod, når vi får at vide, at vi tager fejl. Og kloge mennesker kan simpelthen fortælle sig selv mere overbevisende historier om, hvorfor de har ret, selvom deres argumenter er ringere.

Så hvis du kender en dumstædig kollega med høj IQ, har du nu fået forklaringen på deres adfærd. Og hvis andre folk kalder dig for stædig, så ved du, at det bare er et andet ord for din ekstraordinære intelligens:-)

Slut

* David J. Lick, Adam L. Alter, and Jonathan B. Freeman, “Superior Pattern Detectors Efficiently Learn, Activate, Apply, and Update Social Stereotypes,” Journal of Experimental Psychology: General 147 (2018): 209–27.

** Dan M. Kahan, Ellen Peters, Erica C. Dawson, and Paul Slovic, “Motivated Numeracy and Enlightened Self-Government,” Behavioural Public Policy 1 (2017): 54– 86.”

Jeg faldt over begge studier i psykologen Adam Grants bog: ’Think Again’. Jeg vil anbefale dig at læse hele bogen for at få den fulde kontekst.

*** Hvis du ikke ved, hvem Rainman er, skal du afmelde dig dette nyhedsbrev. Det er kun for voksne.

Faglige indsigter til videbegærlige mennesker

Tak, fordi du læste med. Hvis du kunne lide indlægget, så hop med på mit nyhedsbrev. Her får du hver 14. dag en ny indsigt om adfærd, der er brugbar og tankevækkende. Mailen er helt kort og kan læses på under 2 minutter. Over 39.000 er allerede med i klubben.