04 apr Fjendekaffe
I dag får du en enkel teknik til at øge din indflydelse.
Den er allerbedst i de der situationer, hvor relationen ikke helt fungerer, og samarbejdet er besværligt.
Teknikken kaldes for Franklin-teknikken og er opkaldt efter den tidligere amerikanske præsident Benjamin Franklin.
I sine memoirer fortæller han om, hvordan han fik sine politiske modstandere over på sin side og byggede stærkere relationer med folk, han var kommet på kant med.
Og hvordan gjorde han så det? Han fik dem til at gøre ham en tjeneste.
Det lyder lidt omvendt, men giv mig lige 90 sekunder til at forklare teknikken. Lad os starte med Franklins eget eksempel:
I bogen* forklarer han, hvordan han bad en af sine politiske modstandere om at låne ham en særlig bog fra modstanderens bibliotek.
Franklin modtog bogen og sendte den tilbage et par uger senere med en note om hans taknemmelighed for tjenesten.
Ifølge Franklin begyndte den politiske modstander derefter at tale mere civiliseret til ham, han udviste interesse for Franklins bibliotek, og de endte med at blive tætte venner og politiske samarbejdspartnere.
Jeg fortalte engang historien til en skarp leder fra Novo. Hun forklarede mig, at hun havde et lignende koncept kørende. Hun kaldte det for fjendekaffe.
En gang i kvartalet inviterede hun en besværlig relation på kaffe. Det kunne fx være en leder fra en anden silo, som hun havde haft en konflikt med. Eller en specialist i et tværfagligt projekt, som ofte var en kæp i hjulet på hendes initiativer.
Hvad foregik der til fjendekaffe-mødet? Hun bad dem om en faglig tjeneste. Måske skulle de forklare et koncept til hende, som hun havde svært ved at forstå. Eller måske drejede det sig om at få netop deres holdning på en problemstilling, hun boksede med.
Hvorfor fungerer det så effektivt? Fordi vi har en tendens til at kunne lide de mennesker, vi hjælper.
Og hvis du undervejs bliver spurgt til råds, får faglig anerkendelse og sidder over for en person, der aktivt lytter til dine pointer, så er det nærmest umuligt samtidig at konkludere, at denne person ikke er værd at hjælpe i fremtiden.
Det er også derfor, at Franklin-teknikkens effekt er blevet demonstreret flere gange i videnskabelige eksperimenter*.
Jeg har selv brugt den et utal af gange. Især i workshop-sammenhænge, hvor en deltager sommetider kan være tvunget med eller være overkvalificeret (eller endnu værre: Tro, at han er overkvalificeret). Her vil jeg specifikt bede om denne persons råd og hjælp undervejs:
- ”Er det også sådan, du ser denne problemstilling?”
- ”Ved du, hvad klokken er?”
- ”Jeg forstår simpelthen ikke det her, kan du lige give mig den korte version af forklaringen?”
Jeg spørger kun om hjælp til ting, jeg oprigtigt har brug for hjælp til. Men det er ikke helt tilfældigt, at jeg spørger lige netop denne person.
Husk i øvrigt at være varsom med teknikken. Ingen gider at arbejde sammen med udspekulerede mennesker. På den anden side kan nærmest ingenting lykkes i et miljø, hvor folk ikke arbejder godt sammen.
Og Franklin-teknikken er så enkel og effektiv, at alle bør kende den.
Så det er ideen. Har du nogle faglige relationer, der er gået i udu? Bed dem om en tjeneste.
P.S. Når du indkalder dem, så lad være med at kalde det ’fjendekaffe’ i emnelinjen …
* Du finder bogen digitalt lige her, anekdoten er på side 125
** Der er lavet flere undersøgelser af teknikken, fx her, og her.
Faglige indsigter til videbegærlige mennesker
Tak, fordi du læste med. Hvis du kunne lide indlægget, så hop med på mit nyhedsbrev. Her får du hver 14. dag en ny indsigt om adfærd, der er brugbar og tankevækkende. Mailen er helt kort og kan læses på under 2 minutter. Over 45.000 er allerede med i klubben.