Der findes en statistik, der florerer på internettet. Og den gør mig ilde til mode.

Her er den: Når dine børn er 12 år, har du brugt 75 procent af al din tid med dem.

Når de bliver 18, er tallet 90 procent.

Jeg har ikke fået tallene bekræftet, men lidt hovedregning antyder, at det ikke er skudt helt ved siden af.

Mine børn er 8 og 10. Og den første tanke, der rammer mig, når jeg ser de statistikker, er: Jeg skal eddermame nyde den tid, jeg har sammen med dem. Lige nu.

Min reaktion er veldokumenteret: Når vi indser, at en ressource er knap, bliver vi motiverede for at prioritere den. Og det gælder ikke kun for vores adfærd på Black Friday, eller når vi ser kun-et-værelse-tilbage-banneret på Hotels.com.

Det gælder også for den måde, vi bruger vores tid på.

Så i dag får du en praktisk metode til, hvordan du bruger din tid bedre, så du kan finde mere glæde i hverdagen. Metoden har i hvert fald hjulpet mig.

Det eneste, det kræver, er, at du stiller dig selv et djævelsk enkelt spørgsmål.

Jeg har spørgsmålet fra forskeren Cassie Holmes. Hun studerer, hvordan vi bruger vores tid, så den gør os mere lykkelige, og så vi minimerer fortrydelse mest muligt.

I Holmes’ seneste bog* præsenterer hun sin favoritøvelse: ’Counting times left’.

Øvelsen har tre trin og ser sådan her ud:

Den gør måske lidt nas. Men svaret giver dig positiv motivation. Lad mig give dig et konkret eksempel.

Mit favorit-tidspunkt på dagen er utvetydigt, når jeg følger mine piger i skole. Der er sjældent konflikter, og der er altid plads til lidt sjov og ballade og gode samtaler om løst og fast.

Det er klassisk, uforstyrret, ikke-forceret nærvær.

Men det blev jeg først rigtig opmærksom på, efter jeg havde lavet counting-times-left-øvelsen.

For øvelsen serverede et urovækkende tal for mig. Jeg har brugt 84 procent af mine gåture til skole med mine børn. Jeg har kun 16 procent tilbage!

Beregningen har betydet, at jeg nyder turene mere. Jeg husker at kigge ekstra meget på mine børn, jeg sætter samtaler i gang og sætter pris på at lytte til deres gakkede børne-input.

Jeg er faktisk selv gået lidt videre med øvelsen, fordi jeg finder den meningsgivende for min hverdag.

Når man fx tager et par gennemsnit på levealder, ser man pludselig, hvor lidt man har tilbage af de oplevelser, man virkelig sætter pris på.

Hvor mange skiferier har jeg været på med min far? 15. Hvor mange har jeg tilbage? Måske 3.

Hvad med den berusende duft af den første forårsdag? Jeg har 35 tilbage. Jul med min egen familie: 17. Jul med mine forældre: 5.

Når vi diskuterer, hvem vi skal på skiferie med, er jeg pludselig meget mere bevidst om, at jeg måske kun har 3 tilbage med min far. De der venner, dem har vi 30 år at tage på skiferie med.

Jeg har ændret min adfærd. Kun ved at stille mig selv spørgsmålet: Hvor mange gange har jeg tilbage?

* Happier Hour: How to Beat Distraction, Expand Your Time, and Focus on What Matters Most