Bekymrer du dig ofte?

Jeg har selv gennem flere år bokset med bekymringer om alt muligt. Stort og småt og hele tiden.

Hvad nu, hvis:

Så møder man en ofte velmenende John på sin vej.

John: ”Det behøver du da ikke bekymre dig over, det skal nok gå.”

Mig: ”Jamen tak for denne proaktive og komplet ubrugelige terapi-session, John. Sådan havde jeg slet ikke tænkt på det, og nu vil jeg aldrig bekymre mig mere.”

Nej, vel?

Så i dag får du en anden og bedre tilgang end velmenende John. Den stammer fra psykologen Pia Callesen, der har skrevet bestselleren Lev mere, tænk mindre.

Og den har to enkle trin.

1. ’Vær doven på negative tanker’

Første skridt er at undgå, at bekymringerne vokser. Det gør man ved dovenskab. Pia formulerede det selv sådan her i vores samtale:

Ideen i denne tilgang, der bliver kaldt metakognitiv terapi, er, at sindet er en selvregulerende si. Hvis man øver sig i at lade de negative tanker komme og gå uden at gruble videre over dem, vil de forsvinde af sig selv. Jeg har prøvet samme trick på opvasken gennem flere år, men er kommet frem til, at Pia mente det som en metafor.

Men pointen om dovenskab er god nok. Intuitivt tager mange af os vores tanker alt for alvorligt, men det betyder bare, at de vokser og dræner os for energi og humør.

2. Sæt tid af til at bekymre dig

Andet skridt er så helt bogstaveligt at sætte tid af til at bekymre sig:

Beslut dig for, hvornår du vil bruge tid på bekymringerne. Fx ’mellem 16:15 og 16:30 på vej hjem i toget’.

Hver gang du bliver ramt af en bekymring i løbet af dagen, noterer du blot, at den er opstået, og at du vil tænke mere over den på vej hjem i toget.

Der er mindst 4 styrker ved denne tilgang:

For det første forsøger man ikke at fjerne bekymringen eller lade som om, at den ikke er der. Det er Johns råd. Og det virker ikke.

For det andet afgrænser man tiden, man vil bruge på sine bekymringer. Det er jo normalt at bekymre sig om, hvorvidt børnene trives i skolen. Men det eneste, du får ud af at bekymre dig over det hele dagen, er, at du fjerner dit mentale overskud.

For det tredje har man en plan for, hvad man vil gøre, når man bliver ramt af en bekymring. Åh nej, jeg kan slet ikke leve op til min chefs forventninger til denne her opgave. Godt, det vil jeg tænke mere over i toget klokken 16:15. Og nu tilbage til arbejdet.

For det fjerde vil man nærmest altid finde ud af, at når klokken bliver 16:15, så er bekymringen aftaget i intensitet eller helt forsvundet. Det, man mærkede stærkt klokken 11, er ofte ikke værd at tænke mere over klokken 16:15. Men hvis det er, så bruger man et kvarter på det.

Og fordi man har fået distance til følelsen, kan man ofte finde overskud til at handle på den fremfor at genbesøge den hele dagen i morgen også.