Vi får at vide, at vi skal være åbne og lytte til feedback. Og det er rigtigt.

Men det er også en superpower ikke at lytte til alle.

Mange kommer forbi med feedback, vi burde ignorere. Måske er det ubrugeligt, måske er det unfair, måske ødelægger det bare vores dag eller får os til at tvivle på os selv.

Måske har de ikke en KÆFT forstand på det, de taler om.

Ja, kan du høre det? Mit eget problem var, at jeg sgu var ved at blive lidt nærtagende, når jeg fik feedback på min podcast, mit nyhedsbrev eller mine bøger, som jeg lægger en stor indsats i over længere tid.

Hver gang der kom en mail eller kommentar med kritik, gik jeg totalt i forsvar.

Det er jo barnligt.

Så jeg satte mig for at finde en metode til, hvad jeg skal lytte til, og hvad jeg kan ignorere.

Det var inspirereret af den samtale, jeg havde med Anders Matthesen for nylig i min podcast.

Han har en, skal vi sige, kompromisløs tilgang til feedback:-)

”Jeg laver mad, og hvis du ikke kan lide det, må du finde en anden restaurant,” som han siger.

Men han fortalte også om alle undtagelserne til denne regel, og det inspirerede mig til at lave mine egne kriterier for at lytte til feedback.

Jeg er kommet frem til 5.

1. Fremmed vs. ikke-fremmed
Fremmede mennesker kan bestemt have gode pointer. Men dem, jeg kender bedst, lytter jeg mest til. Så jo mere jeg kender folk, des mere lytter jeg til deres feedback.

2. Arenaen vs. ikke-arenaen
Den amerikanske forsker Brené Brown siger: ”If you are not in the arena getting your ass kicked on occasion, I am not interested in your feedback.”

Underforstået: Hvis personen, der giver negativ feedback, selv er en fedtspiller, der aldrig selv risikerer noget særlig modigt, har man mindre forpligtelse til at lytte til dem.

Jo mere afsenderen selv sætter ting på spil i deres liv, des mere lytter jeg til dem.

3. Professionel vs. amatør
Man skal ikke være ekspert for at blive hørt. Men det er en fordel. Har folk en faglig baggrund for at udtale sig? Hvis ja, er de foran på point.

4. Opfordret vs. uopfordret
Har jeg selv bedt om feedbacken? Så skal jeg lytte til den. Er feedbacken uopfordret, kan det være en god ide at lytte til den, men det er også i orden at ignorere den.

5. Grundig vs. overfladisk
Hvis folk bare ringer for at sige, at jeg har lavet noget dårligt, forbeholder jeg mig retten til at prioritere mit humør over en potentiel læringsmulighed.

Hvis personen derimod har investeret tid, nuancer og flid i feedbacken, forsøger jeg virkelig at lytte, også selvom budskabet ikke er kærkomment.

Det var mine 5.

Vi arbejder jo med noget forskelligt, så jeg vil anbefale dig at lave dine egne kriterier. Måske også i jeres team, hvis du sidder i sådan et.

Min egen oplevelse har i hvert fald været, at det er lettere at skelne mellem værdifuld læring og ligegyldigt støj.

Og synes du, at dette indlæg var elendigt spild af tid? Så lad være med at fortælle mig det. Gør i stedet, som Anders Matthesen foreslår: Skriv det i din dagbog:-)