Motivation er overvurderet. Gør disse 4 ting i stedet.

SÆSON 2. EPISODE 3

Satser du på motivation som en bærende kilde til din forandring, kan du næsten kun fejle. Ofte er det komplet spild af tid, når vi forsøger at motivere hinanden.

I hvert fald hvis vi taler om varige forandringer. Og det er dem, der interesserer mig.

Men vi har jo kredset rundt om ordet i hele sæsonen (læs episode 1 og episode 2 her), fordi arbejdsspørgsmålet har været:

Hvad driver egentlig folk til at skabe resultater på deres arbejde?

Og her er det umuligt at undgå motivation.

Men i dag kigger vi på alle de steder, hvor motivation er en dårlig strategi. Og jeg giver dig de 4 ting, du bør fokusere på i stedet for, når du vil skabe varige forandringer.

HUSK AT HENTE DIT EKSTRAMATERIALE

Hvis du vil maksimere dine odds for at lykkes med din forandring, skal du bruge en ‘Planlægningsintention’. Uanset om det handler om strategi, træning eller vanebrud. Jeg har lavet en kort guide til dig, der viser dig, hvordan du kommer i gang.

Sådan skaber du varige forandringer i teamet med planlægningsintentionen

De 3 problemer med motivation

Inden vi kommer til løsningen, så lad os starte med at skitsere tre iboende problemer med motivation:

1. Motivation kommer i bølger

Kan du huske ’Elsker mig – Elsker mig ikke’-legen med blomsten? Hun elsker mig, hun elsker mig ikke. Sådan er det med motivation. Den er der. Den er der ikke. Den er der. Den er der ikke. Så når det er mandag morgen, og du skulle løbe en tur, inden børnene vågnede, bam, den er der ikke. Du falder af hesten, og krikken rider ud i solopgangen.

Lige her er følgende metaforiske kliché faktisk ret god:

Motivation fungerer som benzin på et bål. Du har konstant en sagte ild brændende inden i dig, som repræsenterer alle de ting, du gerne vil lykkes med. Mere nærvær med børnene, spise sundere, kigge mindre på din telefon, mere effektiv mailhåndtering, løse én opgave ad gangen eller møde tidligt på arbejde.

Når motivationen kommer, rammer dunken med benzin på bålet, og du mærker gejsten, imens du hamrer rundt i stuen og plukker æbler til The whistle song (Er du født før 1980, springer du ned fra scenen/spisebordet som Swayze til The Time of My Life).

Problemet er, at denne følelse ofte er kortvarig, og det kan være katastrofalt, hvis du har bygget din forandring på motivation. For når motivationen er væk, når du er gledet ned af bordet, har du fjernet grundlaget for din forandring.

2. Motivation kommer, når du har mindst brug for den

Ting, der er sjove, spændende, lette og interessante, gør vi ofte af os selv. Vi har derfor ofte brug for motivation for at tage fat på et kompliceret projekt, ændre vores arbejdsgange eller løbe om morgenen.

Læg mærke til, hvornår du er mest motiveret for at gøre ting, du ikke har lyst til. Det er ofte, når du slet ikke har brug for motivationen.

  • Du er mest motiveret for at tabe dig, når du har spist en romkugle og ligger på sofaen og surfer fitnessprogrammer på din telefon. Her er det både for sent og ligegyldigt. For det er i morgen tidlig, du har brug for den. Den er der. Den er der IKKE.
  • Du er mest motiveret for at ændre jeres kultur, når du sidder på jeres kickoff og taler om alle de fortræffeligheder, den ændrede adfærd vil medføre. Men når du kommer tilbage mandagen efter, har du 22 ubesvarede mails, en sygemelding og en konflikt med din ægtefælle på vej ud ad døren. Du ankommer til kontoret, den er der IKKE.
  • Du er mest motiveret for at øge disciplinen i forhold til dine børns selvhjulpenhed, når du i en stille stund sidder i toget på vej til arbejde. Næste morgen, når du er 10 minutter for sent på den, og din 3-årige ligger i flitsbue, giver du hende skoene på. Den er der IKKE.

Okay, det sidste eksempel er måske kun mig selv. Men pointen er: Du er oftest mindst motiveret, når du har mest brug for motivationen.

3. Motivation er dyrt

Motivation er en særdeles bekostelig affære, og det tager tid at skabe den, for den rammer os ikke ud af det blå. Hvis vi bliver ved benzin-metaforen et sekund mere: En treårig kan selvantænde, men det kan en voksen ikke. Måske over en romkugle eller nye afsnit af House of Cards. Men sjældent over en udrulning af det nye Office 365.

Skabelsen af motivation kræver tid med andre. Vi mærker motivation for en kompliceret forandring, når vi sidder sammen med kollegaerne og diskuterer alle fordelene ved en ny samarbejdskultur eller et initiativ til videndeling.

Når mandagen kommer, er motivationen væk. Og det er investeringen også. For vi er tilbage ved status quo, og referatet af mødet gør dig ikke ’Nobody puts baby in a corner’-opstemt.

Vi har ikke flyttet os til et andet plateau. Skal vi motiveres igen, skal vi starte forfra med en brandtale, skideballe eller rundkreds. Det er dyrt.

Der er tre – og kun tre – måder, du kan skabe langvarig forandring

Til efteråret skal jeg på en studietur til Californien, hvor jeg blandt andet har infiltreret Google, der skal fortælle om deres metode til at bruge data i deres interne forandringer. På denne tur kommer jeg også forbi Stanford University, hvor jeg skal møde et fagligt forbillede, BJ Fogg.

Mr. Fogg er en førende forsker i adfærdsdesign og har grundlagt Stanford Behavior Design Lab.

Jeg elsker hans jordnære tilgang til feltet og hans evne til at omsætte det til praktiske løsninger. Her er et klassisk BJ Fogg-citat, som du kan hænge op på køleskabet:

Let me explain . . . I’ve studied human behavior for 20 years, mostly at Stanford University. Here’s what I’ve learned: Only three things will change behavior in the long term.
Option A. Have an epiphany
Option B. Change your environment
Option C. Take baby steps

Det er rigtigt. Og helt enkelt.

Langvarig forandring kan ske gennem:

  1. en åbenbaring
  2. forandring af konteksten
  3. små skridt.

Åbenbaringer kan virkelig flytte folk for bestandigt. Du kender historierne om folk, der overlevede nærdødsoplevelser i et trafikuheld og efterfølgende helt klart indser, at deres prioriteter har været forkerte. De siger deres job op og prioriterer familien som nummer 1 – resten af deres liv.

Problemet med åbenbaringer er, at de er lidt besværlige at planlægge efter.

Leif i præsentationen af det nye roadmap: ”I fase to, ultimo februar, jamen, der satser vi på, at hele teamet får en åbenbaring. Ellers er jeg lidt på bar bund her.”

Åbenbaringer er noget rod.

I think you should rule out epiphanies,” som Fogg siger.

Så har vi to elementer tilbage, der dækker over to gigantiske retninger inden for adfærdsdesign – kontekst og de små skridt.

Jeg har valgt at bryde dem ned i 4 dele, så vi ikke kløjes i det. Her er de:

Kontekst:

1) Lav indretningen om

2) Planlæg din adfærd

Små skridt:

3) De små skridts renter

4) Brug motivationsbølgerne rigtigt

Kontekst

1) Lav indretningen om

Jeg har fået lov til at bruge et fremragende eksempel fra kommunikationsrådgiver Lene Kobbernagel. Måske opdagede du også, hvordan det lagde LinkedIn ned for noget tid siden.

Casen viser glimrende, hvordan kontekst kan løse genstridige adfærdsproblemer.

I Lenes søns 2. klasse havde de problemer med trivslen. Der var dårlig stemning, larm og uro. Et problem, der desværre deles af mange skoler.

I stedet for at ty til de klassiske løsningsforsøg som fx observationer, handleplaner eller cirkelmøde, gjorde de noget andet:

De ændrede konteksten. Helt konkret ændrede de rummets indretning ved at flytte rundt på møblerne.

Før så rummet sådan her ud:

Altså en klassisk opsætning med to-og-to-borde og kateder ved tavlen. Et af de mange problemer er, at dybden i lokalet gør nogle pladser naturligt mere dominerende end andre.

Derudover sidder sheriffen mast op helt ude i hjørnet og har svært ved at skabe naturlig autoritet i rummet.

Løsningen blev følgende:

  • Rummet blev vendt 180 grader, så eleverne kom ind i et rum, der var omvendt af, hvad de var vant til. I stedet for at eleverne havde udsigt til indgangen (og dermed kunne komme til at tænke på, hvornår de mon kunne komme ud …), havde kun læreren nu udsigt til indgangen.
  • De stillede bordene op i en såkaldt dobbeltsidet hestesko, hvor eleverne kunne sidde både på indersiden og ydersiden. Det gav større muligheder for variation afhængig af undervisningens formål, og læreren kunne dæmpe uro med berøring på ryggen frem for skældud eller blikke ned mod bagenden af rummet.

  • De stillede lokalets største bord i midten af rummet, det såkaldte power spot. Dermed havde læreren lige stor afstand til alle elever og kunne vandre rundt i midten af rummet som en naturlig autoritet.
  • Oprydning: Rummet var fyldt med gamle tegninger og plancher, som blev smidt ud. Det understregede lærerens fortælling om, at ”Nu ændrer vi de gamle vaner og erstatter dem med nye …”

Resultatet?

Både elever, lærere og forældre oplevede øget trivsel efter 4 uger. Der var mere ro. Og som en bonus fortæller Lene, at klasselæreren havde fået fornyet energi, fordi klasselokalet var blevet til et rart sted at være. Resultaterne har været varige.

Indretningseksemplet er rigtig godt. Men tankegangen er udbredt:

I begge tilfælde er der slet ikke pillet ved indhold, budskab eller ydelse – kun ved konteksten. I det ene tilfælde placering. I det andet rækkefølge.

Her er en oneliner, du kan bruge i baren til julefrokosten:

Adfærd er ofte en konsekvens af, hvor du er – ikke hvem du er.

2) Planlæg din adfærd

Vi ved altså, at motivation er overvurderet, og at kontekst kan være én løsning på at skabe varige forandringer.

En anden konkret metode hedder med et fancy sammensat navneord: Planlægningsintentionen.

En planlægningsintention betyder i al sin enkelhed, at du skal lave en plan, og at den skal være detaljeret. Og det er meget enkelt her: Jo mere detaljeret din plan er, jo højere odds giver du dig selv for at fuldføre den.

Det kan lyde banalt at fortælle voksne mennesker, at de skal have en plan. Men det er nødvendigt og magtfuldt.

Problemet med mange af de forandringer, vi vil skabe, er, at de bliver født og dør i konferencelokaler, hvor folk nikkende siger til hinanden:

  • ”Vi skal stramme op på projektledelsen.”
  • ”Vi er nødt til at komme tættere på vores stakeholdere.”
  • ”Vi skal have sat digitalisering på agendaen.”

Når konferencelokalet er din stue, lyder det:

  • ”Jeg er simpelthen nødt til at komme tilbage til at spise sundere.”
  • ”Jeg må se at komme i bedre form.”
  • ”Vi er nødt til at få prioriteret noget kvalitetstid sammen.”

Planlægningsintentionen er visionsløse Jørgen, der altid ødelægger stemningen ved at spørge:

 Okay, så hvem skal gøre hvad og hvornår?

Store mængder af research viser, at planlægningsintentionen er løsningen, når du vil implementere et mål eller fremme en bestemt adfærd.

Studierne står i kø. Her får du et enkelt til at komme i gang på.

Sådan lykkes du med at træne mere

I et eksempel arbejdede forskere med en gruppe forsøgspersoner på 248 mennesker.

Målet var at træne mere, og forsøgspersonerne blev inddelt i 3 grupper, der fik følgende opgaver:

Gruppe 1. Track din træning.

Gruppe 2. Track din træning, læs artikler om fordele ved træning, lyt til foredrag om træning.

Gruppe 3. Formuler en plan for, hvor og hvornår du vil træne. Helt konkret skulle de udfylde følgende sætning:

”During the next week, I will partake in at least 20 minutes of vigorous exercise on (DAY) at (TIME) in (PLACE)”.

Her er resultaterne:

Gruppe 1: 35 procent af gruppe 1 lykkedes med at komme i gang med træningen.

Gruppe 2: 38 procent af gruppe 2 lykkedes med at komme i gang med træningen.

En vigtig note her er, at motivationsfaktoren ved at læse artikler og lytte til kloge mennesker ikke gjorde nogen nævneværdig forskel i adfærden.

Hvad med gruppe 3?

Gruppe 3: 91 procent af gruppe 3 lykkedes med at komme i gang med træningen, fordi de lagde en detaljeret plan – de lavede en planlægningsintention.

Hvis du vil hjælpe dit team eller dig selv med at skabe nye vaner, har jeg lavet en kort guide til dig, der på to sider forklarer detaljerne omkring at lave en god planlægningsintention. Du kan hente den her – sammen med flere e-bøger, kapitler af mine bøger og en masse andet snold.

Sådan skaber du varige forandringer i teamet med planlægningsintentionen

Men for at lave en pædagogisk opsummering her:

Planlægningsintentionen udgør forskellen på disse to samtaler, når du møder din gamle højskoleven på Strøget:

  1. ”Aej, hvor var det dejligt at se dig, skal vi ikke finde en øl i den nærmeste fremtid?”
  2. ”Aej, hvor var det dejligt at se dig, jeg holder faktisk en middag her den 17. om 2 uger – har du ikke lyst til at komme forbi?”

I er lige motiveret i begge scenarier. Men i det ene er der en plan. Og den plan virker, uanset om du vil træne mere, blive bedre til at møde din deadline, spise sundere eller noget fjerde. Din største fjende er, at du er overmodig i konferencelokalet og ikke føler, du har brug for den.

Små skridt

Vi husker BJ’s citat om de tre måder, vi kan forandre os varigt på: åbenbaring, kontekst, små skridt.

Vi er kommet til de små skridt, som vi også bryder op i to dele: Først skal vi se på renters rente, derefter ser vi på, hvordan vi kan udnytte, at motivation kommer, når vi ikke har brug for den.

3) De små skridts renter

Her er den sætning, jeg oftest hører mig selv sige: En forandring er summen af adfærd.

Det er et sommetider desperat forsøg på at få kloge mennesker til at acceptere, at den adfærd, de skal ændre, ikke er stor og forkromet. Den er minimal og banal. Men det er summen af det minimale, der skaber dit resultat. Så jagt det minimale. Jagt det banale.

Alle store forandringer, der skaber varige resultater, er summen af én uendelig lang strøm af bittesmå banaler handlinger. Små skridt i den rigtige – eller forkerte – retning.

Både de smukke:

  • Skriv en bog – skriv 200 ord om dagen i 1 år.
  • Bliv mere effektiv – tjek maksimalt din mail 3 gange om dagen.

Og de ubehagelige:

  • Få lungekræft: Ryg en halv pakke cigaretter hver dag.
  • Få type 2-diabetes: Tag altid bilen på arbejde, sid ned hele dagen, spis færre grøntsager.

Hver eneste af disse handlinger er både let og konsekvensløs. Én cigaret er jo ligegyldig. Én tur i bilen skaber ingen problemer. 200 ord er ingen bog. Men summen af dem – og renterne – skaber glæder og sorger.

Du har sikkert hørt det berømte Einstein-citat:

Renters rente er den stærkeste kraft i universet.

Okay, det er måske en myte, at Einstein nogensinde skulle have sagt det. Men vi er ved at nå så langt i indlægget, at jeg ved, du har brug for et Einstein-citat for at blive hængende. Men som Lincoln har lært os, vær varsom med dine kilder:

Uanset hvad. Der skal så uendelig lidt til for at skabe store forandringer.

Når du ikke kan satse på motivation til at gøre svære ting, er du nødt til at satse på at gøre en masse små ’lette’ ting, der er så uendelig lette, at de slet ikke kræver motivation.

De små handlinger er dem, der skaber en forandring. Hver gang vi kigger på dem isoleret, ser de ligegyldige ud. Men hold vejret, mens vi inddrager renters rente for at styrke argumentet om de små skridts potens: Forbedrer du dig 1 procent om dagen, vil du på et år blive – vent på det – 37 gange bedre. 3.700 procent bedre.

Vil du gerne være sundere, skal du i morgen fx spise en skefuld broccoli, du normalt ikke ville spise. På fredag skal du spise en håndfuld chips mindre – men du kan HAMRE resten af posen ned.

Er det svært? Nej, det er da ej. Du behøver da ikke en syndflod af motivation og selvkontrol. Start med at smide den første håndfuld chips ud (knus dem eventuelt, hvis du ikke stoler på dig selv …).

Det er let, og det er vejen til en varig forandring. Det er små, banale skridt. Og ingen af os har i øvrigt brug for at blive 37 gange bedre, så du skal slet ikke bruge 1 procent om dagen. Du kan satse på noget meget mindre. Hvilket nok også er godt, for renters rente på den der skefuld broccoli vil efter et år betyde, at du skal have en trillebør med ned i grøntafdelingen. Mindre kan gøre det. Mindre er vejen.

4) Brug motivationsbølgerne rigtigt

Så er du ved at være i mål. Her er den sidste ting, du kan tænke over, når du vil undgå at satse på naiv motivation: Udnyt motivationsbølgerne.

For vi kan jo pive over problemerne med motivation. At den er der, når jeg ikke har brug for den. At den er dyr. At den kommer i bølger. Men vi kan også udnytte det. Især det sidste element.

Vores fælles ven BJ Fogg kalder det motivational waves og illustrerer det sådan her:

Pointen med at illustrere motivation i bølgerne er:

  • Motivations-bølgetop: Tidspunkter, hvor du kan løse svære opgaver.
  • Motivations-bølgedal: Tidspunkter, hvor du ikke kan løse svære opgaver.

Pointen er: Når du har motivationen og energien, skal du tænker over, hvad du bruger den til.

Her er tre korte eksempler på, hvordan du kan udnytte denne praktiske tanke:

1) Her er BJ’s gode eksempel:

Du sidder i sofaen med chips og surfer sunde madopskrifter – og faktisk føler du dig motiveret for at spise sundere fra i morgen af. Her skal du ikke tænke: ’Hvor bliver det godt i morgen, når jeg går i gang med at spise sundt – jeg er så klar’. Det er her, du går ud i køkkenet og skærer grøntsager ud og kommer dem i bokse, så du har dem til resten af ugen.

På den måde ændrer du køleskabskonteksten, næste gang du skal træffe en madbeslutning, og gør det let for dig selv at gøre det rette. Det er små skridt, det er kontekst.

2) Her er det oplagte råd til at blive mere effektiv:

En anden oplagt måde at bruge denne tanke er at matche dine mest produktive timer med de mest vigtige opgaver. Det er et af de bedst dokumenterede effektivitetsråd, vi kender til. Alle mennesker har perioder på en normal dag, hvor de har ’peak hours’, som det kaldes.

Din motivation for at arbejde hårdt er typisk højere kl. 8:57 om formiddagen, hvor du lige har fået kaffe, end kl. 14, hvor du går sukkerkold. Så du skal for guds skyld ikke gå i møde klokken 9 og spilde den motivationsbølge på et internt møde. Det kan I holde klokken 16:00, hvor I har en bagkant, og folk er trætte.

3) Her er pro-rådet:

Hvis du er klar til virkelig at rykke dig, så bruger du motivationstoppene til at lave en planlægningsintention. På den måde behøver du ikke motivation for at holde fast i din forandring.

Og dermed maksimerer du dine odds for at lykkes markant.

Motivationsbølger er dermed det fjerde alternativ til motivation.

Sæsonen er slut

Så nåede vi til vejs ende af indlægget og også denne sæson. Spørgsmålet var:

Hvad driver egentlig folk til at skabe resultater på deres arbejde?

Jeg har givet mit bud i tre kritiske tekster:

I dem alle har jeg forsøgt efter bedste evne at komme med et alternativ. Ingen gider høre på ukonstruktivt brok. Du kan hente al ekstramaterialet her.

Jeg har slet ikke svaret helt på spørgsmålet. Det er uendeligt, men jeg håber, du er blevet klogere. Det er jeg selv.

Lidt over 35.000 har læst med i denne sæson, og der er nu over 14.000, der har skrevet sig op til mit nyhedsbrev, så de ikke går glip af episoderne. Jeg er virkelig taknemmelig for din tid, tillid og opmærksomhed. Mange tak.

Og så må vi jo ikke glemme det andet barn. Lidt over 15.000 har lyttet til podcasten, hvor vi har kørt et minitema om ’simplicitet’ med tre inspirerende gæster:

Jeg håber, det hele har været din tid værd.

Vi ses til næste år.

/M

Morten Münster