04 jul Min nye sommerskole er klar til dig
2 minutter går på sommerferie i dag. Jeg tror ikke på, at folk gider at læse nyhedsbreve i deres sommerferie; jeg gider i hvert fald ikke selv. Og jeg gider da slet ikke skrive dem:-)
Men jeg tror godt på, at folk som dig har lyst til at lære nye ting på en hyggelig og uforpligtende måde, imens du nyder din ferie eller roen inde på kontoret.
Så derfor har jeg skabt et lille nyt koncept, du kan muntre dig med i sommerferien.
Konceptet hedder sommerskole, og i år handler sommerskolen om min seneste bog: Jytte Vender Tilbage.
Jeg har overtalt Emil inde fra Gyldendal til at interviewe mig om bogens hovedpointer og redskaber til at til drive forandringsledelse og skabe adfærdsændringer.
Sommerskolen udkommer i min podcast igennem hele juli, og i hvert afsnit går vi i dybden med et kapitel. Der er 9 kapitler i bogen = 9 afsnit i alt.
Første afsnit er lige blevet lanceret, og du finder det her:
Apple: Find den her
Spotify: Find den her
Android: Find den her
Se det som et rosé-supplement til alle jer, der er interesserede i at ændre adfærd og skabe forandringer.
Man behøver ikke at have læst bogen for at være med. Men hvis du ikke har fået fingrene i den endnu, så har Saxo lavet en rabatkode, der gælder hele sommeren. Du skriver bare ’sommerskole’ i rabatkode-feltet, og så får du 10 procent rabat på bogen.
Håber, du vil være med. Jeg lover at være et upassende, unødigt generaliserende og hurtigt-talende supplement til din badeferie.
Vi ses til friske udgaver af 2 minutter til august.
/Morten
Faglige indsigter til videbegærlige mennesker
Tak, fordi du læste med. Hvis du kunne lide indlægget, så hop med på mit nyhedsbrev. Her får du hver 14. dag en ny indsigt om adfærd, der er brugbar og tankevækkende. Mailen er helt kort og kan læses på under 2 minutter. Over 39.000 er allerede med i klubben.