Masterclass i Adfærdsdesign
Tilmeldingen til masterclassen er åben.

Masterclass i Adfærdsdesign

I min masterclass forsøger jeg at lære dig alt, hvad jeg ved om at ændre adfærd og skabe forandringer. 

De tidligere deltagere har været rigtig begejstrede for forløbet og har i gennemsnit givet masterclassen karakteren 9,1 ud af 10. De bemærkninger, der er gået mest igen, er: ‘Brugbart’, ‘underholdende’ og ‘høj kvalitet’. 

Udover de flotte evalueringer har deltagerne også stillet hundredvis af spørgsmål, løst cases, afleveret svendeprøver og modtaget gaver med posten. Nogen har vundet præmier …

Masterclassen kører 100 procent online. Så kan prisen nemlig holdes lavere, og langt flere mennesker kan være med.

Ambitionen er at gøre forløbet konkret, tankevækkende, underholdende og brugbart. Det er en stor ambition, men du er der jo til at hjælpe mig.

Og vi når vidt omkring. For udover at få en grundig indføring i adfærdsdesign, skal vi også både se på, hvordan du træffer bedre beslutninger og ændrer dine egne vaner. 

Her er bouillonterningen på masterclassen, hvis du allerede er træt af at læse:

Alt dette får du i masterclassen

+30 lektions-videoer om, hvordan man skaber forandringer med adfærdsdesign.

Cases, I skal løse undervejs.

Refleksioner og diskussionsoplæg til jeres team.

Direkte adgang til at stille mig spørgsmål om adfærd og forandringer

Bonusmodul om, hvordan man ændrer vaner

Bonusmodul om, hvordan man træffer bedste beslutninger – både på arbejde og i privaten

Quizzer og andre leflende elementer for at holde jer til ilden …

Og naturligvis en masse andet swag og præmier til dem, der kommer hele vejen igennem:-)

Hvad har jeg lært, når jeg er færdig?

Det kan være svært for mig at vide præcist, hvad du får med. Jeg kender jo ikke til din forhåndsviden og erfaring. Men som minimum får du:

  1. En bedre forståelse for, hvorfor mennesker gør, som de gør.
  2. Praktiske redskaber til at ændre adfærden hos dine modtagere (eller dig selv).
  3. Konkrete metoder, som du kan bruge alene eller i dit team til at skabe jeres næste forandring.

Og det er vel at mærke i grundpensum af masterclassen.

Vi forbedrer Masterclassen hvert år
Hvert år laver vi nyt indhold til masterclassen på baggrund af jeres ønsker og behov. Sommetider er det store nye moduler. Andre gange er det flere redskaber eller live-sessioner.

Når du har tilmeldt dig masterclassen, får du gratis adgang til alle fremtidige opdateringer med nye moduler og redskaber.

Hvad indeholder masterclassen?

Forløbet er bygget op efter disse byggeklodser:

Teori

Du får en introduktion til adfærdsdesign, så vi er sikre på, at fundamentet er stærkt. Vi luger ud i klassiske misforståelser og forsøger at tangere nørdeniveau et par gange uden at miste sansen for, at vi er der for at lære noget, du kan gå ud at bruge med det samme.

Vi gennemgår 7 klassiske adfærdsprincipper, der kan hjælpe dig til at finde praktiske løsninger på de adfærdsproblemer, du bokser med i dagligdagen. Helt lavpraktiske greb, du kan vende tilbage til, når du sidder på kontoret, eller hvor du nu residerer.

Kort fortalt får du:

  • Introduktion til adfærdsdesign
  • En klarere forståelse for, hvorfor mennesker gør, som de gør
  • 7 konkrete adfærdsprincipper til at ændre adfærd

Praksis

Vi inddrager et væld af konkrete eksempler og praktiske cases på, hvordan andre har brugt adfærdsdesign til at skabe løsninger. Vi kommer vidt omkring, offentligt og privat, Danmark og udland.

For at holde fokus på virkeligheden kommer du også til at løse konkrete cases. Det er opgaver, jeg selv har fået og har en holdning til, eller organisationer, der har ringet til os og bedt om hjælp på masterclassen.

Jeg vil også tvinge dig til at reflektere over principperne i forhold til din egen hverdag og quizze dig undervejs for at finde ud af, om du lytter efter:-)

Kort fortalt får du:

  • En ordentlig håndfuld cases og eksempler
  • Arbejde med virkelige cases
  • Refleksionsspørgsmål og quizzer

Metode

Jeg vil introducere dig for en meget enkel metode, som du selv kan skrue op og ned på, i forhold til hvor mange resurser du har.

Du vil opleve, at jeg prioriterer enkelhed fremfor at vise dig en forkromet metode med alle informationer, mellemregninger og detaljer.

Det er et bevidst valg. Jeg vil nemlig hellere vise dig noget, du kommer til at bruge, fremfor noget detaljeret, som du glemmer.

Kort fortalt får du:

  • En enkel, praktisk metode, der optimerer sandsynlighed for succes
  • Forskellige versioner af samme metode, så du kan skalere den efter eget behov
  • Konkret viden om faldgruber og erfaringer med at anvende metoden

Målgruppe for masterclassen

Hvis du arbejder med at påvirke adfærd, er du i målgruppen. Men det gør alle jo nærmest, så målgruppen er bred og inkluderer blandt andet jer, der arbejder med:

  • Kommunikation
  • Organisationsudvikling
  • Ledelse
  • Arbejdsmiljø

Så det er mere dit forhåndsniveau af viden, der er interessant. Da jeg underviste i beachvolley i min ungdom var det for målgruppen: Begyndere og letøvede.

Masterclassen er for selvsamme målgruppe: Begyndere og letøvede. Det vil sige, at hvis du ikke ved noget om adfærdsdesign, så kan du roligt tilmelde dig – vi tager den fra starten og accelererer dig gennem feltet.

Hvis du har læst Jytte-bogen eller fx hørt et foredrag, så er du i letøvet-målgruppen. Du vil også få en masse ud af det. Ikke mindst alle cases, opgaverne og metoden.

Hvis du derimod har taget længere workshops om feltet eller suget al litteratur om emnet, vil jeg ikke anbefale dig at hoppe med. For som nævnt er en del af forløbet også en introduktion til feltet. 

Min anbefaling:

Tag masterclassen sammen med andre

Jeg anbefaler, at du tager Masterclass i Adfærdsdesign med din kollega, dit team eller din afdeling. Det har deltagerne indtil nu været meget glade for.

Betyder det så, at du ikke kan tage masterclassen alene?

Nej, du kan sagtens tilmelde dig, selvom du kun er dig selv. Men jeg anbefaler, at du finder nogen at følges med.

Det er der tre grunde til:

1. Jeg tilrettelægger masterclassen ud fra den præmis, at I er flere til stede. Der vil være opgaver, refleksioner og quizzer, som kræver, at I sidder to eller flere sammen i rummet (eller på Teams).

2. Det er langt mere sandsynligt, at du får gennemgået masterclassen og brugt principperne i den, hvis du gør det sammen med din kollega, dit team eller din afdeling.

3. Når én person får ny viden, er det ekstremt svært at få til at leve bagefter i organisationen. Når I derimod er flere, så får I fokus og mulighed for implementere den nye viden.

Så jo, du kan bestemt godt tage masterclassen alene. Du får bare ikke så meget ud af det. Det er måske ikke så smart at gøre opmærksom på for min forretning, men det er virkelig smart i forhold til effekten på din side.

Bonusmodul #1:

Sådan træffer du bedre beslutninger

Som nævnt laver jeg gratis opdateringer til masterclassen. I 2022 blev det til et helt nyt modul om én af de væsentligste kompetencer, man skal have, hvis man gerne vil blive bedre til at skabe forandringer.

Bonusmodul #2:

Bryd vanen, og skab nye resultater

Dine resultater er et produkt af dine vaner. Derfor har vi skudt et helt nyt bonusmodul om, hvordan du ændrer vaner. For dig selv – og i jeres team.

Hvad koster det?

Prisen for masterclassen er: 6.000 kr. eks. moms. Men som sagt håber jeg, at du vil tage masterclassen sammen med din kollega, dit team eller din afdeling.

Det ønske er også afspejlet i prisen.

Så prisen er 6.000 kr. for den første tilmelding. Men den er kun 3.000 kr. for den næste. Og den næste og den næste.

Det vil altså fx sige, at et team på 4 kan komme med på masterclassen for 15.000 kr. eks. moms (6.000 + 3×3.000). For en afdeling på 20 vil prisen være 63.000 kr. eks. moms. Og så fremdeles.

Prisen er inklusive hele forløbet, der indeholder alle lektions-videoerne, øvelser og quizzer.

Prisen er også inklusive masterclassens to bonusmoduler – og alle de opdateringer, der bliver lavet i fremtiden.

Hvornår kan jeg tilmelde mig?
Tilmeldingen til masterclassen åbner 10. september og lukker 28. november 2024.

Er man 5 eller derover i en gruppe, kan man tilmelde sig allerede fra 3. september 2024. For en god ordens skyld, inden nogen føler sig snydt: Man får ikke adgang til materialet før de andre, selvom man tilmelder sig 5+ på samme tid – alle får først adgang fra 10. september 🙂

Hvor meget tid skal jeg sætte af til masterclassen?

For at sikre, at I kommer bedst igennem masterclassen, så kan du downloade dit roadmap her.

Du kan tage masterclassen i nøjagtigt det tempo, du selv har lyst til. Men i roadmappet får du vores anbefaling. Der er nemlig langt større sandsynlighed for, at du kommer igennem, hvis du får lagt en god plan 🙂

I Roadmappet kan du også se præcis, hvor lang tid du skal bruge på at gennemgå masterclassen. Hvis du ikke gider at læse, så taler jeg dig gennem roadmappet lige her:

Tilmeldingen til masterclassen er åben.

Har du flere spørgsmål?

Det var vist det. Tusind tak, fordi du læste hele vejen herned. Har du flere spørgsmål? Så skriv til Charlotte Rhod Larsen, der er projektleder på masterclassen. Hende kan du skrive til på kontakt@mmunster.com