Jytte Vender Tilbage i Berlingske

Jytte Vender Tilbage er lige udkommet, og derfor har jeg haft fornøjelsen at tale om den i et par medier, blandt andet Berlingske.

Her talte vi om et af de mange principper for at ændre adfærd, som bogen handler om. Nemlig princippet om Slack. I artiklen giver jeg et eksempel fra et hospital, der har det problem, at deres operationsstuer er overfyldte og arbejdsmiljøet er elendigt.

Drop effektivitetsparadigmet!

Det omtalte hospital er overbelagt, medarbejderne er stressede, kirurgerne arbejder om natten, arbejdsmiljøtilfredsheden er i bund, og operation efter operation bliver udskudt. Hvorfor?

Fordi alle stuer er reserveret, og der ikke er taget højde for, at der kommer kritisk syge patienter ind fra gaden.

»Der er en på hospitalet, der får en skør idé om, at man ikke kan booke en af operationsstuerne. Det giver ikke mening ud fra et normalt effektivitetsparadigme. Men logikken er, at man forsøger at tage højde for alle de uventede patienter, der kommer. Du bliver mindre effektiv, fordi du kan planlægge mindre, men man ender med at kunne skubbe flere patienter igennem systemet. Så du bliver faktisk mere effektiv. Og det løser en stor del af de problemer, der var tidligere,« siger Morten Münster og uddyber:

»Efter beslutningen om at holde en stue ledig kunne hospitalet operere 5,1 procent flere patienter, og antallet af patienter, der blev opereret efter klokken 15, faldt med 45 procent.«

Du kan læse meget mere om Slack i Jytte Vender Tilbage og finde ud af, hvorfor det begreb er kernen, hvis man vil blive bedre til skabe forandringer.

Og du kan læse hele artiklen her

Fotograf, Søren Bidstrup (Billedet, øverst i indlægget).

Morten Münster