Der findes en unode, der hærger de fleste arbejdspladser.

Unoden er, at vi går rundt og siger til hinanden, at vi har travlt.

Ny rapport. Ny lovgivning. Ny medarbejder. Travlt.

Deadlines. Kriser. Ildebrande. Travlt.

Åååh nej, printeren melder f*****g ’papirstop’. TRAVLT!

Problemet er, at der i dyrkelsen af travlhed ligger en implicit ide om, at det går over.

Vi taler om travlhed som en influenza, en byge, et myggestik.

Deraf den naive vending: Der er meget travlt for tiden.

Eller: Lige nu er der travlt, men efter sommerferien … men i det nye år … men efter jeg har fikset papirstoppet …

Ja, hvad så der?

Jeg har svaret: Travlt.

Hvis det vitterligt føles travlt hele tiden, er der jo ikke travlt. Så er det bare sådan, det er.

Det er en svær pille at sluge, så i stedet bruger vi magisk tænkning til at bygge en naiv fremtid, hvor vi har mere energi, tid og overskud.

I Jytte fra marketing fortalte jeg fx om et studie, der handlede om at vælge en film.

Når man bad folk om at vælge en film, de først kunne se om to uger, valgte de en nu-skal-jeg-tænke-mig-om-film som fx Schindlers Liste.

Men når man bad samme gruppe om at vælge en film, de kunne se med det samme, valgte de derimod en nu-vil-jeg-overhovedet-ikke-tænke-mig-om-film.

For lige nu kan jeg ikke overskue så meget. Jeg sidder på sofaen med papirstop i min hjerne. Så giv mig noget hjernedød action. Men mig om to uger?

Lars. Von. Trier.

Vores ide om, at tingene kommer til ændre sig til det bedre i fremtiden, ser man alle mulige steder.

Fx læste jeg engang et studie, der viste, at jo længere ude i fremtiden, folk skulle vælge deres frokost, des flere grøntsager var der i den.

Er det ikke sjovt?

Frokost om to uger? Jeg vælger linser og broccoli.

Frokost lige nu? Jeg vælger burger med fries og trøffelmayo.

Men det er ikke gratis at betragte travlhed som influenza, der går over efter et par uger.

For det første sætter det os op til endeløs skuffelse, når vi rammer den fremtid og endnu engang må indse, at den er mindst lige så uduelig.

For det andet frikender det os fra at gøre noget ved problemet. Hvis der bare er travlt lige nu, er det jo ikke noget problem.

Hvis det derimod er sådan her, det altid vil være, er vi jo nødt til at foretage nogle svære prioriteringer. Skrinlægge forandringer, stoppe projekter, sænke forventningerne.

For det tredje er det netop vores naivitet om fremtiden, der skaber problemerne for os.

For når vi kommer til at tro på vores egen ide om, at det bliver mindre travlt i fremtiden, hvad gør vi så? Vi planlægger alt muligt skrammel ude i den fremtid.

Og på den måde er det faktisk vores misbrug af begrebet travlhed, der ender med at skabe travlhed i fremtiden.

Det efterlader os med to muligheder.

Enten accepterer du, at det nuværende arbejdspres er normalt. Eller også gør du noget ved det.

Men man kan ikke have influenza hele året. Så du har ikke travlt.