Det er overvurderet at passe på sig selv

Læsetid: 1:33 min (466 ord)

Vi har aldrig haft så meget fokus på vores egen trivsel: Meditation, isbade, ure, der måler vores søvn, gratis psykologhjælp til unge.

Men målt på angst, depression og ensomhed tyder det på, at vi aldrig haft det værre.

Forskning tyder da også på, at den mest effektive vej til mental sundhed ikke handler om at pleje sig selv, men om at interessere sig for andre mennesker.

Især ét studie* understreger pointen tydeligt:

Her fulgte forskere 777 mennesker gennem to uger under corona-nedlukningen, hvor angst, depression og ensomhed desværre blev mere udbredt.

Deltagerne blev tilfældigt inddelt i tre grupper:

  • Gruppe 1 skulle gøre tre gode ting for andre hver uge.
  • Gruppe 2 skulle gøre tre gode ting for sig selv hver uge.
  • Gruppe 3 skulle bare leve deres liv som normalt.

Du har nok regnet ud, hvem der klarede sig bedst.

Det var gruppen, der fokuserede på de andre frem for dem selv. Denne gruppe oplevede signifikante fald i depression, angst og ensomhed.

Det er naturligvis blot ét studie, men man finder ca. samme resultat, når man undersøger, hvad vi tænker på.

Her tyder det også på, at ’mig selv’ er et rigtig dårligt emne.

Nyere forskning i metakognitiv terapi viser, at jo mere vi kredser om os selv, des mere fylder problemerne i vores liv, fordi de vokser af den opmærksomhed, vi fodrer dem med.

Løsningen er at flytte vores fokus udad. Og den gode nyhed? Vi er faktisk designet til det.

Det er nemlig et meget nyt fænomen, at livet handler om os selv. Vores nervesystem er slet ikke udviklet til badekar med stearinlys. Det er udviklet til at passe på flokken.

Så når vi interesserer os for andre, spiller vi med evolutionen.

Og ja, naturligvis er der undtagelser.

I velfærdsfagene kan det store fokus på andres velbefindende fx ende med udbrændthed eller forråelse, som jeg talte med Rikke Høgsted om i en episode til min podcast, der handlede om mentalt slid.

Og naturligvis er der også situationer, hvor samtaler med en fagprofessionel er det rigtige.

Vi taler altså ikke om selvomsorg, der skal konkurrere med krisehjælp.

Vi taler derimod om de hundredtusindvis af timer, vi bruger på at dyrke vores indre følelsesliv.

Alt tyder på, at vi ville få det bedre, hvis vi brugte den energi på at være noget for nogle andre i stedet.

Ring til en gammel ven. Hjælp kollegaen med den kedelige opgave. Lav mad til naboen, der lige er blevet skilt. Bliv frivillig i klubben.

Det er billigere end en spa-dag. Og du vil få det bedre.

Slut

*Naclerio, Lazar, Hornstein & Eisenberger, “Exploring the effects of prosocial and self-kindness interventions on mental health outcomes”, Emotion (APA), 2025.

Kender du et rodehoved?

I den nye episode af min podcast Adfærd giver oprydningseksperten Marianne Gammelgaard dig opskriften på, hvordan du skaber et ryddeligt hjem i en travl hverdag. Hvordan du får styr på skabe og skuffer, får smidt ragelse ud og undervejs får taget nogle svære samtaler med dine kære om, hvad der skal ske med deres ting, når de ikke er her mere.

Du kan lytte med lige her:

Apple: Find den her
Spotify: Find den her
Mit website: Find den her
YouTube: Find den her

Faglige indsigter til videbegærlige mennesker

Tak, fordi du læste med. Hvis du kunne lide indlægget, så hop med på mit nyhedsbrev. Her får du hver 14. dag en ny indsigt om adfærd, der er brugbar og tankevækkende. Mailen er helt kort og kan læses på under 2 minutter. Over 66.000 er allerede med i klubben.