Hver dag er der 40 børn og unge, der begynder at ryge. En stor del af dem vil dø af det. Ingen af dem havde en plan om at starte. Børn går ikke rundt med et ønske om at blive rygere, når de bliver store.

For en betydelig del af børnene ender beslutningen bag busken i frikvarteret med at blive deres dødsårsag. Nogle af børnene vil være heldige og kun opleve en kort sygdomsperiode, inden de dør som følge af frikvarteret en håndfuld årtier senere. For mange vil det være anderledes.

En del af dem vil opleve, at KOL kvæler dem. Andre skal åbnes og have fjernet tumorer og andre gevækster fra deres indre. Mange vil lide af smertefulde mavesår i deres voksenliv, nogle vil miste tænderne af paradentose som følge af rygningen. Andre vil ende barnløse, fordi tobakken har ødelagt deres fertilitet.

Det er ikke for børn. Bogstavelig talt. Alligevel viser de seneste tal, at der er flere børn og unge, der starter med at ryge. Det skal vi selvfølgelig fikse.

De to initiativer

Heldigvis er der to initiativer, der med det samme kan få færre unge til at starte med at ryge.

For det første kan man gemme cigaretterne væk. Det eksperiment gennemførte Salling Group i 2018. Deres dagligvarekæder Netto, føtex og Bilka solgte 20 millioner færre cigaretter efter de gemte cigaretterne væk. Endnu bedre viste det sig, at denne løsning havde bedst indflydelse på unge mennesker.

Nettos salg faldt 9 procent i de første tre måneder efter de gemte cigaretterne af vejen, men i butikker med mange unge kunder var nedgangen næsten fire gange så stor. Flere kæder er på vej med samme initiativer. Detailhandlen har taget et betydeligt ansvar for dette samfundsproblem.

Alle kender efterhånden den anden løsning: Det er at sætte priserne op. Alle eksperter ligefra økonomer til interesseorganisationer til rygerne selv siger, at det vil have størst effekt. Ellen Trane Nørby har i Folketinget svaret, at forbruget af cigaretter blandt unge danskere vil falde med 75 procent, hvis prisen på en pakke smøger blev hævet til 60 kroner. Ifølge Dansk Sundhedsinstitut vil det få 20.000 børn og unge til at stoppe med at ryge.

Det virker så indlysende at sætte priserne op. Så hvad venter vi på?

Vi venter øjensynligt på endegyldigt at få afmonteret fire ringe argumenter imod at sætte priserne op. Så lad os passende gøre det nu, så vi kan få hævet priserne i morgen.

Her er de fire argumenter: 1) Højere priser vil skabe større grænsehandel. 2) Højere priser er elitens helligrøve, der trækker deres version af det gode liv nedover ørerne på andre. 3) Det er folks eget ansvar, om de ryger. 4) Højere priser rammer socialt skævt.

De fire argumenter

Lad os begynde med den gamle cirkushest, grænsehandlen. Imens politikere har misbrugt dette argument på kryds og tværs, har Tyskland i mellemtiden løst det for os. Cigaretter er nu gennemsnitligt dyrere i Tyskland end i Danmark. Grænsehandelargumentet er dødt og borte. Statsministeriet har endda beregnet, at en pris på 60 kroner heller ikke vil gå udover statens provenu, hvis man skulle gå og være bekymret over sådan noget.

Så er der det andet argument, det med, at man skal leve livet og ikke høre på helligrøvene. For nyligt producerede den begavede og velskrivende debatredaktør Anna Sophia Hermansen, et overraskende idiotisk indlæg i Berlingske under titlen ’Et forsvar for at ryge’. Her forklarede hun, at de mest interessante og belevne mennesker i historien var rygere. Churchill, Camus, Blixen og Einstein.

Man er ofte underlagt versioner af dette uigennemtænkte synspunkt, som handler om, at vi skal leve det gode liv og ikke lade os begrænse af sundhedsapostle og bedrevidende ’konsulent-Hellig Frans-typer, der tyranniserer vores liv’, som Hermansen skriver. Der er jo mange ting, der kan slå os ihjel lyder det liberale argument. Alkohol, smør og skrivebordsarbejde. Men det er et udtryk for en dovenskab, at man ikke kan finde ud af at skille tingene ad.

Lad os skelne mellem 100 procent tåbelige beslutninger som ingen ønsker for sig selv og sine børn, fx rygning. Og så alle de beslutninger, der kan slå os ihjel, som er forbundet med nydelse, rus og velvære. Sovs, chokolade og sofa kan give diabetes 2, men de smager eddermamne godt. De hører alle til det gode liv, og Konsulent-Frans skal holde sig på respektfuld afstand og lade os finde balancen. Alkohol kan være særdeles farligt, men det giver mindeværdige oplevelser, nye venskaber og nydelse som kun få andre ting i livet.

Jeg håber da, at mine børn lærer at sætte pris på vin og god mad. Også selvom begge dele i unormale mængder kan ende med at slå dem ihjel. Med rygning er det helt anderledes. Der er intet formål, rus eller nydelse forbundet med rygning. Rygning har absolut ingen sammenhæng med det gode liv. Og den nydelse en ryger oplever er blot nikotinen, der ryger ud i blodet og fjerner banale abstinenser. Rygning er simpel afhængighed af nikotin. Så kedelig er historien om cigaretter. Resten er kulturel glasur og kreativ efterrationalisering.

Så har vi de tredje argument om, det er folks eget ansvar, om de ryger. Jeg er sådan set enig. Hvis de er voksne. Voksne må gøre, hvad de vil. Det må børn ikke. Hvis du er 45, og ikke gider at stoppe med at ryge, så er det fint. Det er dit valg. Hvis du er en 14-årig i en skolegård, så er sagen en anden. Så er det de voksne, der har ansvaret for at hjælpe dem til at træffe den bedste beslutning.

Og i modsætning til sovs og alkohol, så er der en entydig korrekt beslutning her. Og der findes en let måde, vi kan hjælpe barnet på. Det er ved at sætte priserne op. Så det er det, vi skal gøre. I morgen.

Så er der det sidste argument tilbage. Det er også det, de fleste politikere klynger sig til nu. At sådan en afgift vil ramme skævt, fordi danskere med lav indkomst er overrepræsenteret blandt rygerne. Men det er helt omvendt.

En stor del af denne gruppe ville aldrig have røget, hvis priserne havde været højere, da de var børn. Så en højere afgift vil sikre, at en stor del af danskere med lav indkomst fremadrettet ikke vil være belastet af en udgift i deres budget til rygning. Så det rammer én generation af rygere, det er rigtigt. Og på den bliver spørgsmålet: Skal én generation af rygere betale 20 kroner mere pr. pakke, for at 20.000 unge stopper med at ryge, og utallige tusinde aldrig kommer til at dø af det i fremtiden?

Ja, selvfølgelig skal de det. Fra i morgen af. Det her handler slet ikke om forskellen på rig og fattig. Det handler om forskellen på voksne og børn.