Brainstorms er nok den mest udbredte metode til at få ideer og fikse problemer i møder.

Du ved der, hvor ’ingen ideer er dårlige’, eller der, hvor dagsordenen bare er et overordnet problem, som vi så helt ustruktureret går i gang med at finde løsninger på til selve mødet.

Sandheden er imidlertid, at brainstorms ofte er elendigt redskab. Og forskning i metoden antyder kraftigt, at grupper producerer færre og dårligere ideer end individer på enkeltmandskontorer*.

Og det er der tre årsager til.

Vi har ca. 97 sekunder tilbage til at gennemgå problemerne. Og undervejs får du også tre lappeløsninger, hvis du insisterer på at brainstorme.

1. Brainstorms passer kun til ekstroverte mennesker

Elsker du at vade ind i et rum og tyre rundt med papkort og ubagte meninger om alt fra soyabønner til AI?

Tillykke. Brainstormformatet passer godt til dig.

Problemet er, at det passer elendigt til den anden halvdel af arbejdsstyrken, som enten er mere introverte eller blot ikke bryder sig om at kaste rundt med ideer, de ikke har gennemtænkt på forhånd.

Konsekvensen er, at brainstorms bliver styret af dem, der trives i formatet. Og det annullerer halvdelen af de kvalificerede input fra gruppen. Katastrofe.

Løsningen:
Bed folk om at lave en individuel brainstorm før mødet. Sæt kort tid på forberedelsen for at sikre, at du stadig får de der umiddelbare ideer. Mødet starter med, at alle præsenterer deres 3 foretrukne ideer fra egen brainstorm. Derefter brainstormer I videre på ideerne sammen.

2. Brainstorms påvirkes for meget af seniorfolk

Rækkefølgen betyder uforholdsmæssigt meget i ustrukturerede brainstorms, og de første ideer, der kommer op på whiteboardet, kommer til at fylde hele diskussionen. Udelukkende fordi de kom først.

Og hvem taler oftest først og mest til et møde? Ledere og andre i seniorpositioner. Deres ideer er endda ekstra svære at pille ned, fordi de er leveret med selvsikkerhed, autoritet og erfaring.

Konsekvensen er, at brainstorms ofte bare er behandling af den lokale Flodhest (’Hippo’, Highest Paid Persons Opinion, red.):

Flodhesten Jens: ”Jeg synes knappen, skal være rød.”
Alle efter Jens: (Indsæt platonisk ide-generering om nuancen af rød)
Flodhesten Jens: ”Så alle er enige om Postkasse-rød?”

Mødet var forklædt som en inkluderende brainstorm, men i virkeligheden var det bare flodhestens mening, der blev trumfet igennem, imens vi andre kunne slås om krummerne.

Løsningen:
For det første skal seniorfolk trænes i at tale sidst til brainstorms og planlægningsmøder. Derudover skal gruppen enkeltvis præsentere deres ideer, så de alle kommer op på whiteboardet, inden man går i gang. Og derfra kan man så gå bananas med AI og soyabønner.

3. Brainstorms skaber storhedsvanvid

Forskningen på området viser, at gruppers ideer og estimater er langt mere overmodige end enkeltpersoners**. Det lyder måske sympatisk, men det er et stort problem, at gruppesamtaler ofte ender med med planer, der slet ikke er realistiske i den virkelige verden.

Årsagen skyldes dels den klassiske udfordring med, at alt i verden er lettere at tale om end at løse i virkeligheden. Og dels, at det i en gruppe kan være svært at være nejhatten i rummet, når alle siger ’come on, det kan altså godt lade sig gøre’.

Løsningen:
Anonyme estimater og ideer. Mødelederen sender et anonymt spørgeskema ud til deltagerne, så de kan levere deres input til sagen, inden mødet går igang. Anonymiteten sikrer, at man leverer sin ærlige mening, og at ideer bliver vurderet på deres kvalitet – ikke deres afsender.

Ja, som du kan se, så er alle tre løsninger faktisk forsøg på at undgå at brainstorme. Og det er måske hele pointen. Den fungerer ikke i sin rene form.

*Den engelske forskningsenhed BIT har udgivet en vidunderlig rapport om dette felt. Her skriver de direkte om brainstorms dårlige effekt og linker videre til relevante studier. Det er på side 32 i Behavioral Government, 2018

**I samme rapport (Behavioral government) får du fra side 32-40 links til studier og dybere indføring i gruppe-beslutninger og deres udfordringer.