Hver dag bliver vi snydt og bedraget med tal og statistikker. Sommetider er det med vilje. Andre gange er det med inkompetence. De fleste gange er det skadeligt.

Lad os indledningsvis lige skitsere, hvilken fjende vi er oppe imod:

Fjenden er journalister med alt for korte deadlines. Fjenden er medier, der bøjer sandheden for at få klik. Fjenden er skruppelløse marketingfolk. Fjenden er magtliderlige politikere.

Du er målet. Og du ender som offeret. Medmindre du gør noget.

Og det gør du i dag 🙂

Der læser du nemlig denne guide til de 10 måder, hvorpå tal og statistikker bliver brugt til at forføre, fordreje og forvirre.

Teksten er et forsøg på at forklare teknikkerne med en ordentlig bunke eksempler.

Hvad venter vi på?

Ingen anelse.

Lad os komme i gang.

1. Der bliver givet procentangivelser i stedet for absolutte tal

Tilbage i 2017 kunne du finde denne overskrift på dr.dk:

Politiken.dk bragte samme historie med denne overskrift:

Studiet skabte stor furore og er senere blevet fremhævet som et skoleeksempel på, hvordan mediernes rapportering af forskning fordrejer resultaterne.

De 20 % kom fra et dansk studie, som blev offentliggjort i en artikel i The New England Journal of Medicine.

Men: Når man læser nærmere, ser man, at den absolutte stigning var 13 flere kræfttilfælde pr. 100.000 kvinder. Man ser i øvrigt også, at det primært er et problem for ældre kvinder.

Som studiet konkluderer: ”Absolute increases in risk were small.”

Jeg forsøger ikke at miskreditere studiet – stigningen er reel nok.

Jeg forsøger derimod at sige, at en procentangivelse alene kan få et problem til at blive blæst ud af proportioner. Og at det sker dagligt i medierne. For at forstørre nyheder, så man kan få flere klik og dermed flere annoncekroner.

Fx er en stigning fra 0,00000001 til 0,0000002 jo 100%. Det er EN FORDOBLING! Ryd forsiden!

2. Der bliver zoomet ind på y-aksen, så nyheden ser større ud

Det her er en klassiker.

Først skal vi lige sige til lykke med denne flotte overskrift i Berlingske:

Overskriften har det hele: eksperter, alarmer, minusrenter.

Og nogen, der bliver ’lokket’ til at gamble. KLIK!

Historien fra Berlingske er, at bankernes minusrenter har pustet til danskernes investeringslyst på et tidspunkt, hvor aktiemarkedet er rødglødende.

Det bliver visuelt understøttet med denne graf i artiklen.

Det ser jo ud som en ret tydelig stigning.

Men kig lige over på y-aksen (er du sprogligt uddannet som mig: Kig ovre til venstre). Se, hvor meget der er blevet zoomet ind på den. Den går kun fra 1.050.000 til 1.200.000.

Det tekniske fænomen kaldes en ’non zero baseline’ og betyder, at aksen ikke starter ved 0.

Og hvorfor gør den så ikke det?

Ja, det kan jeg godt fortælle dig. For så ville det jo grangiveligt ligne, at der faktisk ikke var nogen nyhed.

I så fald ville grafen nemlig se sådan her ud:

3. Tilfældige udsving bliver overfortolket

Det var to af de lette. Nu skal vi have noget tungere skyts i spil.

Næste gang du bliver konfronteret med en analyse af nogle tal, hører du nemlig pludselig dig selv sige:

”Er der ikke bare tale om regression mod gennemsnittet?”

Begrebet, der er en direkte oversættelse af ’regression towards the mean’, betyder blot, at når noget stiger eller falder overraskende meget, så vil det oftest falde tilbage til normalen igen bagefter.

Med andre ord: Udsvinget var tilfældigt.

Nobelprisvinderen Daniel Kahneman beskriver ofte fænomenet med The Sports Illustrated-jinx.

Sports Illustrated-jinx henfører til det fænomen, at sportsmænd på forsiden af det meget kendte tidsskrift Sports Illustrated ofte klarer sig væsentligt ringere året efter, at de har prydet forsiden.

For det utrænede øje ligner det, at stjernen har mistet sin sult, er blevet selvfed eller lammet af forventningspresset.

Den, der ved lidt om matematik og statistik, vil blot forklare det med regression mod gennemsnittet.

Hvorfor?

Fordi præstationen, der udløste forsiden, var over, hvad vi kunne forvente – og ledsaget af held og tilfældighed. Derfor forventer vi, at sportsstjernen er ringere næste år.

Lad os lige tage et andet eksempel for os, der ikke er i fare for at havne på forsiden af et sportsmagasin:

Tag vores oplevelse af fx smerter. Jeg ved fra pålidelige kilder, at den praktiserende læges primære behandling mod smerter er:

”Kom tilbage om 2 uger, hvis det stadig gør ondt.”

Det siger lægen ikke, fordi hun har travlt eller er doven. Hun gør det, fordi hun ved, at det meste går over, hvis bare vi venter. Der var ikke nogen specifik grund til smerterne. De var et tilfældigt psykologisk udsving.

Ifølge smerte-eksperten Jacob Beerman (som jeg interviewede til min podcast her), siger statistikken, at over 90% af alle nyopståede smerter i ryggen forsvinder af sig selv indenfor 6 uger.

Det vil sige, at hvis en kvaksalver kan fastholde patienten i et behandlingsforløb på 6 uger, så vil de have ’succes’ med behandlingen i over 90 procent af tilfældene. Og patienten vil formode, at det var behandlingen, der udløste effekten.

Men pointen er, at du kunne have smurt Nutella på ryggen af din patient, og du ville stadig have succes.

I det her tilfælde får du overskriften:

”Ny overraskende undersøgelse: Nutella på ryggen fjerner 90 procent af rygsmerter”

Tænk over det, næste gang du ser et kosttilskud, en behandling eller en strategi, der ’virkede’.

For oftest gør man ’noget’, når tingene går ad helvede til. Man skifter træneren eller direktøren. Og dette noget ser ud til at virke. Men i virkeligheden blev du bare offer for regression mod gennemsnittet.

4. Sløsede konklusioner på fin data

Hurtig quiz:

Hvillken af følgende målgrupper, tror du, er mest utro?

Gættede du på de unge mennesker?

Forkert. I hvert fald ifølge en artikel om utroskab. Her konkluderes følgende på baggrund af en rapport om danskernes sexliv:

Og her har du belægget for den konklusion:

Lad mig lige highlighte et par uddrag af det citat:

Er det bare mig, der synes, det er underligt? Er unge på 22 virkelig mere tro mod deres partnere end en 72-årig?

Når noget lyder underligt, bør vi i langt højere grad stole på, at vores sunde fornuft leder os på rette vej. Så vi læser det med småt. Og der ser vi spørgsmålet, som deltagerne svarer på i undersøgelsen:

”Har du nogensinde været din nuværende ægtefælle/faste partner/kæreste utro?”

Kodeordet her er jo ’nuværende’.

Er der en vis sandsynlighed for, at en 74-årig har været længere tid sammen med sin nuværende partner end en 20-årig – og dermed har haft nogle flere julefrokoster, polterabender i Prag og almene par-kriser at være utro i?

Ja, det er der. Der er ca. 5 årtiers mere tid til at nå at være utro i.

Det er utroligt, at man ikke synes, det er mystisk, når man skriver det. ”Hmm, er 74-årige mere utro end 22-årige? Ja, det giver supergod mening. Den her artikel skriver sig selv.”

Hvorfor ender vi så i miseren? Fordi det går ALT for hurtigt. Og fordi folk tror så meget på tal, at de glemmer, at den sunde fornuft kan være et fint første værn for at undgå sludder.

5. Tal bliver blæst HELT STORT OP (uden kontekst)

Her i midten af maj landede nyheden på alle danske medier:

Åh nej, det er gået helt amok nu med smittetallene!

Altså bortset fra, at det ikke er hele nyheden. Den skal du klikke for at læse – med småt. Fx her hos Berlingske, der også bragede nyheden på deres forside. Når man klikker ind på nyheden, kan man nemlig læse:

Okay, så vi tester dobbelt så mange. Så er det jo helt og aldeles logisk, at vi finder mange flere.

Hvis du går ned på Strøget i morgen og spørger 100 mænd, om de hedder Morten, så finder du måske en enkelt.

Det er agurketid, så du skriver artiklen: ”Undersøgelse viser: Én dansker hedder Morten”.

Dagen efter spørger du 100.000, om de hedder Morten, og nu finder du pludselig 1.000!!!

What. The. Fuck. Du ringer til redaktøren, og hele forsiden er i neongul breaking-mode: ”Eksperter slår alarm: Alle hedder Morten”.

Ja, det er tåbeligt eksempel. Men det er samtidig præcist samme fremgangsmåde og konklusion, der ofte bliver brugt i diverse medier, undersøgelser og markedsføringstiltag.

Hvis vi tester dobbelt så mange og får samme antal smittede som i januar, så er nyheden nærmere: ”Sluk alarmen: Alt går den rigtige vej. Halvt så mange smittede som i januar”.

Og kald mig bare et gammeldags, nidkært asshole uden en hobby. Men nej, der er ikke ’1246 nye smittede’. 1246 er blevet testet positive. Det er en helt anden sag. For ikke alle, der er smittet, bliver testet. Og netop derfor bør man fuldstændig afholde sig fra at skrive artikler, hvor man sammenligner ikke-sammenlignelige tal.

6. Vildledende mærkater – også kendt som en ’Katjes’

Jeg er virkelig doven og har ikke særlig høje standarder, så jeg orker sjældent at klage over noget.

Med én undtagelse. Da jeg gennem længere tid så Katjes reklamere for, at der ikke var fedt i deres vingummier, syntes jeg simpelthen, at det var for dumt til, at jeg kunne se på det hver dag nede i nettoen uden at gå bitter i seng.

0 procent fedt i vingummierne! Wauw!

Bortset fra, at der ikke findes vingummier med fedt i. NOGEN STEDER I UNIVERSET. Det er sukker, for helvede. Men store mærkater med ”0 procent fedt” er klassisk vildledning af den trætte forbruger, der konkluderer, at det er sundere end andet slik.

Måske er min klage blevet hørt. Jeg kan i hvert fald ikke finde det tåbelige mærke mere på poserne i Danmark. Men her har du det i Tyskland: Ohne Fett!

Nu er Katjes i øvrigt overgået til kæmpe mærkater på deres poser, som hedder ’veggie’. Det er ’vegetarisk slik’.

Fordi rigtig mange samtaler udspiller sig sådan her:

”Går du ikke lige over og køber nogle kød-vingummier på tanken, skat?”

Ja, ja, der er en pointe i, at der bliver brugt animalsk gelatine i normale vingummier, og derfor kan strikse vegetarer ikke spise det. Men jeg er bare træt af, at sukker-produkter får plastret alle mulige mærker på for at skabe en oplevelse af, at det ikke bare er ren sukker.

7. Brugen af ordene ’historisk’ og ’rekord’

Regeringens nye plan for Danmarks infrastruktur blev af bagmændene selv blæst op som historisk stor. Årsagen skulle være, at investeringen på 160 milliarder kroner frem mod 2035 skulle være den største af sin slags i infrastruktur.

Men som kvikke journalister (ja da, de findes:-)) inde på Berlingske pointerede, så ser tallet kun stort ud, fordi regeringen har valgt at gøre planen 14 år lang og dermed markant længere end tidligere planer.

Altså: Vi udvider tidshoristonten, så vi kan påstå, at investeringen er historisk. Men det er den ikke.

Kigger man ikke på det fulde beløb, men derimod på investeringen i infrastruktur fra år til år, så svarer investeringen nogenlunde til, hvad tidligere regeringer har investereret. De tidligere planer dækkede ’kun’ henholdsvis 10 og 12 år ud i fremtiden, og dermed blev deres samlede beløb ikke lige så stort.

”Vi gør præcis som de andre,” ville have været tættere på sandheden, men den skulle du altså selv nærlæse dig til.

8. Kynisk synsbedrag ved at lægge tal sammen

I en opfølgende artikel fra Berlingske, der også undersøgte politikernes unoder, bliver der givet et beslægtet trick. I stedet for at gøre perioden længere og dermed vildledende kunne udnævne den som historisk, så kan man lægge tallene sammen for flere år, og på den måde får man et stort, flot tal.

Ifølge artiklen var det vistnok Fogh, der opfandt tricket i valgkampen mod Mogens Lykketoft i 2005.

Fogh valgte at åbne valgkampen med at lægge et budget på 30 milliarder kroner til velfærd. Det store beløb fik det til at se ud, som om Anders Fogh Rasmussen var meget ambitiøs på den front – selvom Lykketoft prøvede at få pressen til at skrive om, at det modsatte faktisk var tilfældet.

Fogh har senere åbent indrømmet, at han med metoden snød Lykketoft.

Vi afslutter punkt 8 med denne douchebag-udtalelse fra Fogh i sin fulde længde fra Berlingske:

”Det var virkelig et skrabet budget, vi lagde frem dengang. Men når vi alligevel kom op på 30 milliarder kroner, så var det, fordi vi havde fire år sammen,” fortalte han – i øvrigt grinende – til artiklen.

Og da han direkte blev spurgt, om ikke det var en form for synsbedrag, svarede Fogh: ”Jamen, det var det jo. Det kommer man jo ikke uden om – at det var det.”

9. Tvetydig, vildledende kommunikation

Lad os tage en nylig overskrift fra DR:

Historien handler om det problem, at unge mennesker tager medicin for at styre deres nerver til eksamen. Det er ikke et lille problem, og som artiklen skriver:

”Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at salget af betablokkere steg i eksamensperioden i både 2017, 2018 og 2019.”

Forestil dig nu, at du så denne nyhed på telefonen mellem to møder. Hvad tænker du med den information, du lige har fået? Læs den lige igen, og svar mig så på:

Tror du, at det er et stigende eller faldende problem?

Jeg troede, det var stigende. Men se nu grafen længere nede i artiklen, der viser problemets udvikling over de seneste fire år:

Det er et klart faldende problem. Og det står der intet om i artiklen. Og det er fordi, at så er der jo ingen nyhed.

Hvis der var en nyhed (det er der ikke), så er den: ”Problemet med betablokkere daler for fjerde år i træk.”

Men hvem gider klikke på den? Ingen. Så hvem gider at skrive den? Ingen.

10. Alt, der har en stjerne på sig*

Vi slutter i brødafdelingen. Og nu bliver det vanvittigt.

Se mærkaten nede i højre hjørne.

Vi undrer os allerede. 25 % grøntsager? Det er altså ret meget.

Vores undren bliver forstærket af formuleringen:

”Grøntindhold svarer til minimum
25 % grøntsager*”

Hvorfor er der brug for at luske en semi-sort formulering ind med småt foran de 25 %? Hvorfor er der brug for en stjerne?

Svaret er naturligvis, at man er i gang med at vildlede forbrugeren for at få dem til at købe varerne. Og at man har ansat 20-30 jurister til at sikre, at sprogbrugen overholder loven (Forbrugerrådet Tænk anmeldte Schulstad til myndighederne for vildledende markedsføring på det her produkt – og tabte sagen).

Stjernen henviser til varedeklarationen med lillebitte skrift bag på pakken. Her forklarer Schulstad, hvordan de er lykkedes med at proppe 25 % grøntsager i bollerne.

Og nu skal du med på et eventyr, hvor normale fysiske regler og almen velopdragenhed suspenderes:

Først får du lige varedeklarationen forstørret en smule.

Jeg har SÅ mange spørgsmål!

De 25 % grøntsager består blandt andet af 4,4 procent ’kikærtegrits’.

Mmmm, kikærtegrits tænker jeg, imens jeg indser, at jeg ikke har nogen anelse om, hvad det er. Så jeg googler det.

Og så sker der noget for mig, der ikke er sket i mange år.

Google returnerer ét resultat. Menneskeheden kender kun til ét tilfælde af brugen af ordet kikærtegrits, og ja, du gættede det, det er simpelthen på bagsiden af grøntsagsbollerne fra Schulstad.

En eller anden klask mig i fjæset, det er sjovt.

Så er der kødvingummier og kikærtegrits!

Nå, moving on til de 25 %. Den eneste måde at komme op på det tal er ved at bruge en ukristelig momskarrusel af en beregning. Og den lyder sådan her:

Der er 0,9 % tørret spinat i brødet, hvilket på magisk vis ”svarer til 9 % frisk spinat”, som man kan læse i deklarationen.

Og det kommer de frem til sådan her: Schulstad putter grøntsagspulver i dejen, og fordi de så bager brødet med vand, så mener de, at vandet kommer tilbage i grøntsagerne og gør dem til rigtige grøntsager.

Men det åbenlyse plattenslageri stopper ikke her.

Hvis vi nemlig klikker på føromtalte google-resultat på ’kikærtegrits’, så lærer man nemlig, at den magiske bageproces ikke bare gør grøntsagspulveret til grøntsager. Det gør dem simpelthen til ’friske grøntsager’.

Stop nu, mens legen er god, Schulstad, tænkte jeg.

Men så skete der noget overraskende. For du gætter aldrig, hvad der skete for mig samme aften.

De har måske luret den inde hos Schulstad, tænkte jeg.

Så jeg puttede en bouillonterning op i en skål, hældte vand over og ventede.

En time efter lå der friske grøntsager i skålen!

Hvad skal du gøre?

Tak, fordi du gad at læse hele teksten.

Jeg håber, at du har lyst til at dele de 10 forbandende uskikke med dit netværk, så vi får en mere oplyst offentlig debat og hjælper hinanden til at blive klogere forbrugere af politik, medier og markedsføring.

Jeg nægter simpelthen at falde i de der brødfælder. De griner jo af os derude.

PS: Hvis du gerne vil læse mere om dette emne og få flere redskaber til at modstå bullshit og halve sandheder, så læs mit indlæg ”3 myter om forandringsledelse, du kunne have undgået med disse tre spørgsmål”.