08 nov Gode vaner og tåbelige mål – med Morten Münster
Podcasten 'Adfærd'
”Hvornår er du egentlig selv gæst i din podcast, Morten?” er et spørgsmål, jeg aldrig har fået.
Så i dag protesterer jeg ved at give dig en episode, hvor jeg selv taler langt det meste af tiden 🙂
Dagens interview blev første gang bragt i Ludvigs Podcast, og jeg bliver interviewet af Ludvig Larsen. Emnet er: Adfærdsdesign og vaner.
I episoden bliver du klogere på:
- hvad i alverden jeg egentlig laver, når jeg går på arbejde
- årsagerne til, hvorfor folk ikke gør det, vi gerne vil have dem til
- hvorfor du skal være uambitiøs, når du vil lave bæredygtige forandringer
- hvorfor ’jeg vil tabe mig 5 kilo’ er det tåbeligste mål, du overhovedet kan sætte op for dit liv
- hvordan du bruger motivationsbølger til at ændre adfærd
- hvorfor ’det tager 21 dage at ændre en vane’ er noget vrøvl – og hvad du egentlig skal fokusere på, når du vil ændre en vane.
Undervejs kommer vi også forbi radiser, næsestrips, ølbongs og kompressionssokker …
Du finder episoden lige herunder, hvor du bare klikker play. Eller også kan du finde den i din foretrukne podcast-afspiller – bare søg på Adfærd.
Du kan i øvrigt få en kort mail, når nye episoder er klar. Bare skriv dig op her: