Det seneste år har jeg holdt mere end 100 foredrag i ind- og udland om, hvordan man kan bruge adfærdsdesign til at skabe forandringer. Her er et par eksempler fra de seneste måneder.

Som en del af deres omfattende transformation tog Nordea for nylig fat i mig. De havde brug for en taler, der kunne skabe energi, provokere og give konkrete redskaber til, hvordan deres 300 filialdirektører fra hele landet kunne blive endnu skarpere til at skabe en mere kundecentreret kultur.

”Jeg ved ikke, om du ALTID skyder den så hårdt i mål, som du gjorde hos os – men hvis du gør, vil jeg gerne købe et par aktier i dig snarest muligt. Du satte vigtige temaer i spil på vores lederkonference, som vi uden tvivl kan bruge i hverdagen. Og du gjorde det med masser af klogskab, energi og humor.”

Mikkel Jørnvil, Executive Advisor, Nordea Danmark

Da LO skulle inspirere 180 nøglemedarbejdere til, hvordan de kunne styrke organiseringen i deres fagforbund og få flere medlemmer, inviterede de mig forbi for at tale om, hvordan man kunne brug adfærdsdesign til at lykkes med det.

I Novo Nordisk findes der en helt speciel faggruppe, der står for al træningen af organisationens medarbejdere, så de kan leve op til regler, regulativer og processer og derved skabe den højest mulige compliance og kvalitet i deres løsninger. Jeg fik privilegiet at holde et indlæg for deres 250 trænere om, hvordan man designer træning, der skaber den størst mulige sandsynlighed for adfærdsændring og compliance.